København er ifølge opgørelsen i de socioøkonomiske kriterier suverænt den kommune i Danmark, som har flest borgere med lav indkomst.

Det betyder, at København er den kommune, som får mest i udligning for at have et stort antal borgere med lav indkomst. Helt præcist har København 66 procent flere borgere med lav indkomst end landsgennemsnittet.

Tallene fremgår af et notat fra Social- og Indenrigsministeriet, som NB-Økonomi har fået adgang til. Tallene skaber undren, men forklaringen er, at regeringen holder fast i en model, hvor førtidspensionister ikke bliver talt med blandt borgere, som har lav indkomst.

I Hjørring Kommune er økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør Leif Johannes Jensen mildest talt overrasket over tallene.

"Det er dybt forunderligt, at kriteriet ikke er blevet moderniseret i overensstemmelse med de politiske signaler de senere år," skriver han i en mail til NB-Økonomi.

Hans pointe er, at kriteriet tilskynder kommunerne til ikke at afklare kontanthjælpsmodtagere til job, uddannelse, fleksjob eller førtidspension.

"Alle fire destinationer er tabsgivende i forhold til dette kriterie. Kriteriet tilskynder endvidere, kommunerne til ikke at rense cpr-registrene for spøgelsesborgere med 0-indkomst, som reelt er udrejst af kommunen."

Årsagen findes i definitionen

Årsagen skal findes i definitionen af kriteriet om lav indkomst. Her er det fastsat, at man har lav indkomst, hvis den ækvivalerede disponible indkomst på mindre end 60 procent af medianindkomsten på landsplan samt en formue på under 10.000 kr.

Finessen er, at førtidspensionister typisk ligger lige over 60 procent, og ofte har førtidspensionister en mindre opsparing, som betyder, at de overskrider formuegrænsen.

Dermed er det først og fremmest kontanthjælpsmodtagere, som kan tælle med i kriteriet. Og den egentlige årsag til, at København har markant flere borgere med lav indkomst end andre, er reelt, at kommunen ligesom de øvrige store store universitetsbyer har relativt mange på kontanthjælpsydelser og relativt få på førtidspension.

Udviklingen med, at nogle kommuner har mange offentligt forsørgede, som er på kontanthjælpsydelser, mens andre har mange på førtidspension, er forstærket siden 2012. Det år er vigtigt, fordi det var i 2012, at det særlige Finansieringsudvalg sidst gennemførte omfattende analyser af, om kriteriet giver et korrekt billede af kommunernes udgiftsbehov.

Hjørring: Man straffer de forkerte kommuner

En af de kommuner, som ifølge de seneste opgørelser fra regeringen skal være med til at betale for det særlige udligningstilskud til København, er Hjørring. Kommunen mister hvert år cirka 100 kroner pr. indbygger på grund af, at kommunen har relativt få borgere, som lever op til kriteriet om lav indkomst.

Det er en helt skæv prioritering, mener økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør Leif Johannes Jensen. Han forklarer, at Hjørring Kommune i perioden 2015-2019 har reduceret antallet af kontanthjælpsmodtagere med 54 procent - primært til ordinære job, fleksjob og førtidspension.

"Disse resultater har vi fået ros for både af den nuværende og den tidligere regering, som har fremhævet vores model som et foregangsbillede for andre kommuner. Men med oplægget til udligningsreform belønner man fortsat de kommuner - der langvarigt parkerer borgerne på kontanthjælp - og straffer de kommuner, der hjælper borgerne i job og uddannelse eller afklarer dem til fleksjob eller førtidspension. Det er svært at forklare vores byråd, siger Leif Johannes Jensen.

Langt de fleste landkommuner taber på kriteriet

NB-Økonomi har lagt de nye oplysninger fra regeringen ind i et landkort, og det dokumenterer, at det kun er de store universitetsbyer og en mindre del af yderkommunerne, som får en positiv udligningseffekt af kriteriet om lav indkomst.