Der er gode og enkle forklaringer på, at mange kommuner i 2018 oplevede voldsom stigning i deres udgifter til medfinansiering af sundhedssektoren - det er i hvert fald det billede, der tegnes i en ny rapport fra en arbejdsgruppe med deltagelse af Sundheds- og Ældreministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner.

Men rapporten forholder sig slet ikke til de kritikpunkter, der har været rejst af et uigennemskueligt og muligvis fejlbehæftet system, hvor it-problemer og registreringsfejl kan give voldsomme udsving i de enkelte kommuners betalinger.

"Det bemærkes, at ændringer i registreringspraksis på de enkelte sygehuse også kan påvirke DRG-taksten. Dette er dog uden for denne analyses fokus", skriver rapporten (side 27), og videre:

"Dertil kan også interne forhold i regionen have påvirket utilsigtet aktivitet i regionerne. Eksempelvis at der er sket ændringer i it-systemerne eller foretaget organisatoriske ændringer på sygehusene. Der vil ikke være fokus på at afdække dette nærmere i analysen."

NB-Økonomi har forespurgt KL, om ikke netop denne undladelse gør rapporten ubrugelig, men vi har endnu ikke fået svar.

18 har klaget over regningen

Det fremgår af et bilag til rapporten, at 18 ud af landets 98 kommuner har henvendt sig til Sundheds- og Ældreministeriet for at få en forklaring på deres regning fra KMF, nemlig Esbjerg, Halsnæs, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Ærø, Svendborg, Fredensborg, Skanderborg, Rudersdal, Gribskov, Vallensbæk, Furesø, Hillerød og Hørsholm,

Rapporten bemærker, at der er en vis geografisk koncentration her; "(d)et er særligt kommuner på Fyn, Sydhavsøerne, Nordjylland og Nordsjælland, som har oplevet de største stigninger i udgifterne sammenlignet med øvrige kommuner", skriver man. Men rapporten reflekterer ikke over, hvorfor der mon er denne geografiske koncentration.

Rapporten fortæller heller ikke, hvordan de 18 kommuner har reageret på de svar, de fik. Der er i det hele taget ingen nærmere omtale af deres henvendelser.

Rapporten sammenfatter sin konklusion sådan, at der er tre forklaringer på en ændring i betalingerne for KMF fra 2017 til 2018: Den nye aldersdifferentiering, de nye DRG18-takster og endelig "ændret aktivitet af det regionale sundhedsvæsen især af sygehusvæsenet" - og det sidstnævnte er angiveligt "den primære årsag til væsentlige afvigelser i KMF fra det forudsatte"(side 5 i rapporten). Men da rapporten udtrykkeligt ikke ser på mulige fejlkilder, ved vi faktisk ikke. om konklusionen er rigtig.

KL's formand, Jacob Bundsgaard (S), siger i en skriftlig kommentar, at KMF "i sin nuværende form skal droppes, og at 2018 har været "særligt problematisk".

Han nævner, at det var KL, som derefter bad om "en tilbundsgående analyse af, hvad der lå til grund for de massive udsving."

Han forholder sig i kommentaren ikke til, at rapporten ikke analyserer fejlkilder og dermed ikke har leveret den tilbundsgående analyse, KL efterlyste.