Står det til regeringen, så skal fremtidens plejehjem i større grad drives som eksempelvis gymnasier og private virksomheder. Det vil betyde lokale bestyrelser med ansvar for driften, strategien og den økonomiske styring på det enkelte plejehjem.

Præcis hvor grænsen fremover skal gå imellem kommunalbestyrelsen og de mere selvejende plejehjem, er ikke fastlagt endnu.

“Jeg kan ikke sige, hvordan konstruktionen bliver endnu. Men den type bestyrelser, vi forestiller os på plejehjemmene, ligner mere, hvad vi kender fra for eksempel gymnasier eller private virksomheder, end de ligner dem fra for eksempel dagtilbudsselveje eller bruger- og pårørenderåd," siger Ældreminister Mette Kierkgaard (M) til NB-Ældre.

Bestyrelsesformand og tidligere rektor: Beslutninger kommer tættere på lokalsamfundet

Ministeren ser mod bestyrelserne hos landets gymnasier, når hun skal beskrive hvilken retning, hun ønsker, at plejehjemmene skal gå i.

Nils-Georg Lundberg er bestyrelsesformand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening og samtidig formand for bestyrelsen i Hjørring Gymnasium og HF.

Ifølge ham forkortede det væsentligt tiden fra tanke til handling, da de danske gymnasier blev omdannet til selvejende institutioner:

"Det sparede en masse bureaukrati. Før i tiden skulle beslutningerne hele vejen igennem de daværende amter, og beslutningerne kom langt væk fra dem, som de berørte," siger han.

Bestyrelserne har ifølge Nils-Georg Lindberg givet gymnasierne en meget større lokal forankring og forenklet de strategiske beslutningsprocesser. Men at gøre gymnasierne selvejende har ikke fjernet det politiske krydspres, som ledelsen somme tider havner i.

"Når man som institution modtager 100 pct. af sin finansiering fra det offentlige, så vil det pres ikke forsvinde. Et af de seneste eksempler er regeringens planer om at udfase udkantsbidraget til mindre gymnasier. Der vil stå nogen rektorer imellem, hvad der forventes fra regeringens side, og hvad bestyrelsen og dermed lokalsamfundet forventer."

Og det forventningskryds forventer Nils-Georg Lindberg ikke forsvinder:

"Loven, der ligger til grund for de selvejende gymnasier er løbende blevet ændret. Før i tiden skulle vi kun varetage institutionens interesser, altså fagligt og økonomisk. I dag skal vi også varetage et samfundsmæssigt hensyn, hvilket er rimeligt nok. Vi kan eksempelvis ikke frit vælge mellem hvilke elever vi vil have, det er der styring på. Uanset om det er kommunerne, regionerne eller staten, som man opererer under, så vil man på et tidspunkt finde sig selv i sådanne situationer"

Formand for lærerforening: Hvem griber ind, når bestyrelsen træffer dårlige valg?

Selvejetanken og bestyrelserne er dog ikke blevet klappet ind af lærerne på landets gymnasier. Ifølge formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Thomas Kepler, så klinger argumenter om ressourceoptimering og markedsvilkår noget hult:

"Fordi det er jo ikke på markedsvilkår. Hvis det havde været ude i virkeligheden, så havde der været nogen aktionærer, der kunne fyre bestyrelsen. Det er der ikke her, til gengæld så betaler vi alle sammen til gildet. Så potentielt kan en dårlig bestyrelse tage rigtig dårlige valg for et gymnasium, uden der er mulighed for at gribe ind"

Thomas Kepler påpeger selv sammensætningen af bestyrelserne som værende et problem i sig selv:

"Man burde stille meget højere krav til den uddannelsesmæssige baggrund medlemmerne har. Lærerne og fagligheden fylder ikke nok i de enkelte bestyrelser."

Ifølge formanden fører markedsvilkårene og styringen af området til et kvasimarked, hvor de mindre gymnasier taber:

"Det bliver til et nulsumsspil. De gymnasier, der vinder, vinder på bekostning af det mindre gymnasium ved siden af. Når gymnasier, der er udfordrede, ikke kan tiltrække det samme elevtal, som de kunne før, så starter det en sneboldseffekt."

Fra amter til selveje

Som konsekvens af nedlæggelsen af amterne under kommunalreformen fra 2006, overgik gymnasierne til statsligt selveje i 2007. Før havde gymnasierne været underlagt amterne, men efter reformen ønskede regeringen at skabe en ny incitamentsstruktur på området.

Resultatet blev statsligt selveje, hvor gymnasierne skulle opnå en større grad af handlefrihed, når det kom til planlægning af drift og tilrettelæggelsen af undervisningen. I forlængelse heraf blev gymnasierne i 2010 også tilbudt bygningsselveje, og fik dermed muligheden for at overtage de ejendomme og lejemål de havde til huse i.

Med indførelsen af taxameterordningen, muligheden for selv at tilrettelægge drift, undervisning og langsigtede bygningsinvesteringer, ønskede regeringen at skabe en ramme, hvor ressourceforbruget blev optimeret i størst mulig grad. Dette under ledelse af en lokalforankret og professionel bestyrelse, som i større grad handlede efter forbillede fra en bestyrelse i en privat virksomhed.