Skuffelsen hos en række yder- og landkommuner over resultatet af regeringens forslag til reform af udligningen skyldes ikke mindst, at kommunerne har undervurderet, hvor mange penge de ville miste på en nedlæggelse af det særlige beskæftigelsestilskud.

Social- og Indenrigsministeriet har udarbejdet en særlig oversigt over de kommuner, som har tabt og vundet mest på det hidtidige beskæftigelsestilskud. Billedet er meget klart. Det er yder- og landkommuner, som har vundet mest, og som dermed taber mest ved nedlæggelsen af tilskuddet. Modsat er det bykommunerne, som har tabt mest indtil nu, og som derfor vinder mest ved at bliver indarbejdet i den generelle udligning.

Nedlæggelsen af beskæftigelsestilskuddet er helt i overensstemmelse med tidligere analyser fra det særlige Finansieringsudvalg under Social- og Indenrigsministeriet, som i sin rapport fra 2018 påpegede, at det kun gav de største kommuner en svag tilskyndelse til at få de forsikrede ledige i beskæftigelse, og at man derfor burde ændre systemet.