
Ærø er den kommune, som kan se frem tl at få det største beløb fra ny pulje for yder- og ø-kommuner. - Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
28 yder- og ø-kommuner får samlet tilskud på en milliard kroner
Se listen over de 28 kommuner, som får særlig støtte som en del af regeringens forslag til ny udligningsreform.
Udgivet: 04/02/2020
28 kommuner opfylder kriterierne for at få støtte fra den særlige pulje til yder- og ø-kommuner, der er en del af regeringen forslag til en udligningsreform. Det fremgår af et notat fra Social- og Indenrigsministeriet, som angiveligt er en del af forhandlingerne om en udligningsreform.
Regeringen har - som så mange andre oplysninger om reformen - ikke oplyst præcist - hvordan maskinen bag fordelingen af tilskudene er skruet sammen. Men det ligger fast, at det kun er kommuner med et beskatningsgrundlag under 190.000 kroner, som kan få adgang til puljen. Derudover skal kommunerne opfylde mindst fire af følgende fem kriterier:
- Høj andel af 70+ årige
- Høj landdistriktsgrad
- Lavt antal arbejdspladser
- Andel af ”gamle” førtidspensionister over landsgennemsnittet
- En særlig høj andel af ”gamle” førtidspensionister
De tre øer Ærø, Langeland og Bornholm får et markant højere beløb pr. indbygger, hvilket notatet ikke giver nogen forklaring på.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:25
Temaer: Udligning










































