Den socialdemokratiske regerings forslag til udligningsreform er især en fordel for socialdemokratiske kommuner. Det viser en ny opgørelse.

Den socialdemokratiske regerings forslag til udligningsreform er især en fordel for socialdemokratiske kommuner. Det viser en ny opgørelse. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Næsten hver anden borgerlig kommune taber på udligningsreform

Næsten hver anden borgerlig kommune står til at tabe på udligningsreformen, mens under hver tredje socialdemokratiske kommune bliver ramt. Se tallene her.

Udgivet: 31/01/2020

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Der er betydeligt flere borgerlige kommuner end socialdemokratiske, som står til at tabe på regeringens forslag til reform af udligning. Blandt kommuner med en borgmester fra Venstre eller Konservative står 21 ud af 45 (47 procent) til at tabe på reformen. Blandt de socialdemokratiske kommuner er det kun 14 ud af 47 (30 procent).

Det fremgår af en opgørelse, som NB-Økonomi har foretaget på baggrund af de tal, regeringen fredag eftermiddag offentligjorde om de enkelte kommuners tab og gevinst.

Opgør man det gennemsnitlige tab blandt borgerlige kommuner, ser det også værre ud for dem end de socialdemokratiske kommuner. Konservative kommuner taber i gennemsnit 0,42 procent (målt i andel af beskatningsgrundlaget). Det tilsvarende tal for Venstre-kommunerne er 0,36 procent, mens det for de socialdemokratiske kommuner er 0,25 procent.

Venstres politiske ordfører Sophie Løhde siger, at hun ikke er overrasket over, at de borgerlige kommuner rammes hårdere end de socialdemokratiske.

"Det tog ikke lang tid at få den mistanke, når man så ud over Danmarkskortet. Der er nogle skævheder i regeringens udspil, som ret entydigt favoriserer S-borgmestre," siger hun til NB-Økonomi.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:25

Temaer: Udligning

Emner: Politik

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]