NB-Økonomi har bedt en række borgmestre om deres kommentar til, at indtægterne fra selskabsskat, arveafgift og dækningsafgift falder meget skævt.

De seks borgmestre svarer herunder på den stigende politiske interesse, der er, for at indregne de ovenstående indtægter fuldt ud i den kommunale udligning.

Jens Ive (V), borgmester, Ruderdsdal Kommune:

"Løsningen er ikke at tage lokale indtægtskilder ud af den kommunale økonomi og hæve den kommunale statsstøtte tilsvarende, hvilket vil være konsekvensen. Det er kommunerne under ét, der har hovedansvaret for den nære indsats overfor borgere og erhvervsliv. Det skal også afspejles i indtægtsgrundlaget."

"Det, der er brug for, er et effektivt udligningssystem, hvor selskabsskatten også indregnes i beskatningsgrundlaget, og dermed udlignes på lige fod med grundskyld og indkomstskat. Så vil både lands- og hovedstadsudligningen blive mere effektiv, da udskrivningsgrundlaget jo udlignes både på landsplan og i hovedstadsområdet, hvilket på alle måder giver god mening. Og hvis vi samtidig fastholder muligheden for lokalt at opkræve dækningsafgift, opretholder vi jo samtidig muligheden for, at virksomhederne er med til at finansiere de rammebetingelser, kommunen stiller til rådighed, for at der kan drives god virksomhed. Her er det også vigtigt at huske på, at en ligestillet udligning af selskabsskatten jo ikke fjerner incitamentet til at tiltrække og fastholde virksomheder og understøtte jobskabelse."

Torben Hansen(S), borgmester, Randers Kommune:

"Vi skal have et udligningssystem, som sikrer, at alle landets kommuner har finansiering til at skabe sammenhæng mellem service og kommunal skatteprocent. Det betyder, at vi skal have luget ud i særordninger og de skævheder, som systemet i dag indeholder. Derfor mener jeg også, at alle de indtægter, som kommunerne har, som udgangspunkt bør indgå i regnestykket."

"Det virker ulogisk, at der er store indtægter, der i dag holdes udenfor udligningen – særligt når fordelingen er så skæv, som den er. Når ændringer hos enkeltkommuner samtidigt slår igennem hos alle kommuner via bloktilskuddet, så hopper kæden først helt af."

"Det er godt, at der er kommet opmærksomheden på forskellene i kommunernes indkomstgrundlag. I vores perspektiv bør alle kommunale indtægter indgå i udligningen på lige fod."

Ole Bjørstop (S), borgmester, Ishøj Kommune:

"Det er jeg meget begejstret for – og det er sandelig på høje tid. Udligningsdebatten har alt for længe fokuseret ensidigt på udgiftssiden. Begge sider af mønten skal naturligvis indgå i en udligningsreform."

"Skåltalen har været, at alle kommuner skal have lige muligheder for at levere service - uanset beskatningsgrundlag. Hvis vi skal tage det alvorligt, giver det ingen mening, at nogle skatter ikke tæller med. En krone i selskabsskat giver jo lige så meget velfærd som en krone i indkomstskat."

Jesper Würtzen (S), borgmester, Ballerup Kommune:

"I dag får den enkelte kommune kun 7,5 procent af selskabsskatterne. Den allerstørste del går til staten - nemlig de 85 procent, mens resten allerede indgår i landsudligningen."

"Mit synspunkt er fortsat, at der skal være et tydeligt og klart incitament til at lægge kommunale arealer og lokalsamfund til erhvervsudvikling med de gener, det giver kommunens borgere med støj og trafik. Ikke mindst hvis de samme områder i stedet kunne være udlagt til attraktive boliger, hvor der betales personskatter og ejendomsskatter. For hvor skal arbejdspladserne og det erhvervsliv, vi alle skal leve af, ellers være? Det samme synspunkt har to finansieringsudvalg også understreget tidligere."

"Det vil være et skridt i den helt forkerte retning, hvis de gældende udligningsregler ændres, så det yderligere forringer incitamentet for at skabe erhvervsliv og udvikling."

"Et forslag fra mig kunne i stedet være, at staten øger incitamentet for kommunerne til at stimulere erhvervsudviklingen ved, at staten sænker sin andel af selskabsskatterne - fx fra 85 procent til 80 procent. Det er jo også retteligt os i kommunerne, der har alt arbejdet med at tiltrække investeringer, give rammer for udvikling og dermed for arbejdspladser og virksomheder."

"Skal vi have råd til både velfærd og den grønne omstilling, kan det ikke nytte at sænke incitamentet for økonomisk vækst."

Anette Mortensen (V), borgmester, Stevns Kommune:

"Efter udligningen og modregningen i kommunernes tilskud har Stevns kommune langt færre årlige indtægter end landsgennemsnittet. Vi finder det helt urimeligt at andre kommuners højere selskabsskatter oven i købet betyder, at vores samlede tilskud falder."

"Langt hovedparten af de kommuner, som i dag har et stort provenu fra selskabsskatterne, høster gevinsterne ved at ligge centralt i forhold til statsfinansieret infrastruktur i form af motorveje, jernbaner og uddannelsesinstitutioner. De kan ikke hævde, at have store indtægter på selskabsskatter fordi de har haft en bedre kommunal erhvervspolitik. De profiterer i høj grad på de statsligt finansierede rammevilkår. Sådanne rammevilkår ligger milevidt fra de forhold, vi har i Stevns Kommune."

"Kommunens borgere har på lige fod med alle andre borgere været med til finansiere denne infrastruktur. Men vi må konstatere, at den nuværende udligningsordning både i forhold til selskabsskatterne og helt generelt betyder, at Stevns Kommunes økonomiske rammer knap kan finansiere et af de laveste serviceniveauer i landet og endda om få år ikke kan finansiere det nuværende lave niveau, men må sætte servicen ned, hvis ikke vores indtægter øges.