Alle med interesse for den politiske udvikling i 2020 bør læse dagens Økonomiske Redegørelse, som giver en ganske ærlig og redelig analyse af dansk økonomi fra embedsmændene.

Mens regeringens spinmaskine farver hele præsentationen, så får offentligheden i selve redegørelsen vurderinger fra den danske embedsmandsstand, når den er bedst. Det er nøgternt og præcist - også når det går på tværs af regeringens politiske ønsker om at fremstille verden på en anden måde.

Embedsmændene fortæller i redegørelsen meget præcist om de udfordringer som "velfærds-festen" i årets finanslov har efterladt, og hvorfor festen ikke kan fortsætte i 2021, medmindre regeringen hæver skatterne for at skabe balance i den strukturelle saldo og i finanseffekten - altså i hvilket omfang finanspolitikken øger eller dæmper væksten i økonomien.

Umiddelbart beskriver embedsmændene dansk økonomi som kernesund. Problemet er, at deres anbefalinger i forhold til at bevare den sunde økonomi meget nemt kan give regeringen politiske udfordringer med sine støttepartier.

Nyt markant velfærdsløft kræver nye skatter

På den ene side af regeringen står Enhedslisten og SF med store og meget dyre krav til øgede offentlige udgifter.

På den anden side står De Radikale, og kræver en ansvarlig økonomisk politik - og det betyder i den radikale verden, at man lytter til økonomernes råd. Samtidig er De Radikale arge modstandere af alle skatteforslag, som vil øge skatten på arbejde og generelt også skatten på virksomhederne.

I år lykkedes det kun finansministeren at løse den indre strid i regeringen, fordi han både havde nogle nemme skatteforhøjelser som alle støttepartierne var enige om og ved at tømme reserverne i Finansministeriet.

Når Finansloven for 2021 skalforhandles på plads, så strammer det til. Embedsmændene advarer direkte om, at der er begrænset plads til nye offentlige udgifter både på grund af den strukturelle saldo og på grund af hensynet til ikke at overophede dansk økonomi.

Det kræver enten mådehold med nye offentlige udgifter eller nye skatter, som som kan sikre det strukturelle overskud, og som kan opsuge købekraft. Teoretisk set kan en kraftigt udvidelse af arbejdsudbuddet også finansiere nye offentlige udgifter, men der er bare ikke flertal for de reformer.

De Radikale var klar til at udløse valg

Forløbet af forhandlingerne i år giver en pejling af, hvor vanskelige det kan blive for regeringen at levere en finanslov, som både opfylder kravet om økonomisk ansvarlighed og som samtidig leverer på regeringens og venstrefløjens velfærdsløfter.

De Radikale sagde ikke bare nej til en hel stribe af venstrefløjens skatteforslag om øget beskatning af kapitalindkomster og nye byrder på erhvervslivet. De var også klar til at udløse en folketingsvalg.

Især Enhedslisten og til dels SF var afvisende overfor de radikales krav om miljøskatter og øgede punktafgifter uden social kompensation. Og Socialdemokratiet afviste de radikales krav om afgift på flyrejser.

Ud fra et demokratisk synspunkt ville det klæde finansministeren at forholde sig substantielt til embedsmændene analyse, så danskerne kunne få et ærligt valg mellem mere velfærd og øgede skatter.

Regeringen kan ikke fortsætte med at bilde vælgerne ind, at der er råd til det hele for halve. Altså at velfærden kan stige markant uden at skatterne følger med.