Når politikerne i dag kræver nemmere adgang til seniorpension og kritiserer kommunerne for at have været for restriktive, så taler de direkte imod det, som de selv sagde for bare fire år siden.

Dengang skulle kommunerne tage sig sammen og sikre, at borgerne ikke bare blev placeret på en passiv ydelse istedet for at komme ud og arbejde.

"Det her skulle jo gerne tilskynde kommunerne til at gøre en ekstra indsats og leve op til den lovgivning, der er på området, med at få folk videre i systemet, så de ikke bare bliver placeret ind på en eller anden form for overførselsindkomst. For har man mulighed for at komme videre, og har man mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet med den rigtige indsats, skal man selvfølgelig det. Og har man mulighed for at få et fleksjob med den rigtige indsats, skal man selvfølgelig det i stedet for at blive parkeret på en bestemt ydelse."

Sådan - en markant politisk melding, ikke sandt?

Folk skal i arbejde, og velfærdsydelser skal finansieres på en måde, som presser kommunerne mest muligt til at få folk væk fra passiv forsørgelse. Ud på arbejdsmarkedet med dem - i det mindste i et fleksjob.

Den ambitiøse og konsekvente taler er Bent Bøgsted, Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, og ordene blev udtalt fra Folketingets talerstol 14. april 2015, da tinget førstebehandlede et forslag om en ydelsesreform. Der skulle ryddes op i virvaret af tilskudsprocenter, så kommunerne fremover betalte den samme andel af alle ydelser, dermed ville incitamentet til at gå efter højest mulige tilskud forsvinde.

Generelt blev kommunerne pålagt en større del af udgifterne end hidtil. Det gælder ikke mindst førtidspension; hidtil havde kommunerne betalt 65 procent af udgiften, men det blev nu sat op til standardsatsen 80 procent.

Vi hører lige en politiker mere:

"Omlægningen vil som sagt understøtte kommunerne i, at de i højere grad tilbyder den ledige den indsats, som hjælper den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i job, frem for at have fokus på at placere borgere på ydelser, der har den højeste refusionsprocent. Det glæder Venstre, at vi med beskæftigelsesreformen og også med den her refusionsomlægning vil løfte den strukturelle beskæftigelse med ca. 3.000 personer, og at det vil medføre en samlet gevinst for staten på 2,1 mia. kr. i perioden fra 2018 til 2020."

Ja, det var så Venstres ordfører, Hans Andersen. Ikke så meget piv, ikke et ord om nedslidte seniorer; fokus er alene på at få øget arbejdsstyrken.

Ingen skal parkeres på passiv forsørgelse

Det var Venstre-ordføreren ikke ene om:

"Med den måde, refusionssystemet i dag er indrettet på, har kommunerne store økonomiske incitamenter til at gøre alt muligt andet end at få borgerne i beskæftigelse. Det kan vi som samfund ikke leve med," sagde den daværende socialdemokratiske ordfører, Lennart Damsbo-Andersen.

Han tilføjede, at S hele vejen igennem havde "insisteret på, at hvert et hjørne af beskæftigelsesindsatsen skal sætte borgeren i centrum og ikke parkere nogen på passiv forsørgelse."

Ingen skulle parkeres. Det var slet ikke Arnes tur endnu.

I dag, fire et halvt år siden, er diskussionen fuldstændig vendt på hovedet: Nu handler den om, hvordan "nedslidte" ældre så nemt som muligt kan forlade arbejdsstyrken. Og hvor det før var et udtrykkeligt ønske, at kommunerne selv skulle betale, når de tilkendte nogen førtidspension, så er det nu et udtrykkeligt ønske, at pension - seniorpension - skal tildeles af en myndighed, som ikke bærer nogen konsekvenser af tildelingen.

Hvad siger politikerne i dag?

NB-Økonomi har bedt Bent Bøgsted (DF), Hans Andersen (V) og Leif Lahn Jensen (som i dag er Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører) om at kommentere udtalelserne fra april 2015.

Vi har desuden spurgt dem, hvorfor man dengang slet ikke talte om nedslidte ældre, men kun om at få folk i arbejde, og hvorfor man dengang ville øge den pensionstilkendende myndigheds direkte økonomiske ansvar, når man i dag vil gå den modsatte vej?

Vi har modtaget svar fra to af dem.

DF's Bent Bøgsted skriver følgende til os:

"Refusionen blev ændret, for at der ikke skulle være spekulationer i hvilken refusion, kommunerne fik, så de behandlede sagerne ens. Det er så bare ikke lykkedes. Hvad angår nedslidte seniorer, ja så fik Dansk Folkeparti jo i forbindelse med ændringerne i efterløn indført seniorførtidspension for dem, der var nedslidt, Men med S-R-SF regeringens, med Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister, nye lov om førtidspension og fleksjob, ja så blev seniorførtidspension lagt ind under reglerne om førtidspension og dermed udvandet, og det betød, at meget få fik tilkendt seniorførtidspension. Derfor lavede vi den nye seniorpension."

Venstres Hans Andersen siger:

"Dengang var formålet at beskæftigelsesindsatsen skulle være værktøjet til at få flere ledige i arbejde, og det mener jeg stadig, den skal være. Vi vil stadig have flest muligt med i arbejdsfælleskabet. Men samtidigt skal vi sikre, at de, som ikke kan, har mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet, eller eventuelt beholde en fod indenfor med et fleksjob. Vi talte jo også om de ældre og nedslidte dengang; det gjorde vi i forbindelse med tilbagetrækningsreformen i 2011, da vi aftalte seniorførtidspensionen. Men den har bestemt ikke virket efter hensigten, for det er helt vilkårligt hvor mange, der er blev tildelt seniorførtidspension rundt omkring i kommunerne, sammenlign for eksempel København og Århus (Aarhus kommune har 2016-2018 tildelt næsten dobbelt så mange seniorførtidspensioner som den meget større Københavns kommune, red.). Kommunerne har haft pligt til at vejlede om muligheden for seniorførtidspension, men når man kigger på tallene, så kan man blive i tvivl, om de har levet op til den. Det er baggrunden for, at vi i forligskredsen har sagt, at seniorpensionen tildeles af en myndighed, som er uafhængig af økonomiske interesser."