Kommunerne frygter, at partierne bag finansloven ender med at vedtage en model for minimumsnormeringer på dagsinstitutioner, som vil tvinge en lang række kommuner til at genåbne deres 2020-budgetter for at gennemføre nye sparerunder inden for de øvrige serviceområder.

"Det bliver helt uoverskueligt," siger KL's næstformand Martin Damm (V).

KL's frygt er, at politikerne vedtager nogle af de forslag, som en række af støttepartierne har talt for, hvor man opstiller en minimumsnormering på enten kommune- eller institutionsniveau. Selvom staten kompenserer kommunerne under et, så vil der ifølge Martin Damm være en række kommuner, "som ikke får nær nok penge" til at dække deres udgift til den ekstra normering.

Årsagen er, at kommunerne normalt får andel i de ekstra penge efter antal indbyggere. Det betyder, at de kommuner, som i dag har en normering under landsgennemsnittet, taber penge, mens de kommuner, som har en bedre normering, vinder penge.

Den del af kommunerne, som får mindre i kompensation, end de skal bruge for at hæve normeringerne, vil ifølge Martin Damm være tvunget til at genåbne deres budgetter for at finde de manglende penge på et af de andre store velfærdsområder som ældre eller folkeskolen.

"Kommunerne bliver i så fald nødt til at genåbne deres budgetter for 2020 og finde besparelser på andre områder. For ellers sprænger de servicerammen. Det bliver helt uoverskueligt. Alt bliver jo lavet om - du skal jo ud på de andre serviceområder og spare tilsvarende," siger han.

Kan tidligst virke fra 2021

Problemet med de genåbnede budgetter kan løses ved, at minimumsnormeringerne først træder i kraft i 2021, men det vil næppe ændre på problemet med, at nogle kommuner skal ud at spare på andre velfærdsområder, fordi kompensationen ikke svarer til udgifterne.

"Det er typisk udkantskommuner, der bliver kørt over, og de får bare endnu en møllesten om halsen," siger Martin Damm, der udover at være næstformand i KL også er borgmester i Kalundborg.

NB-Økonomi har tidligere beskrevet, hvordan især en række udkantskommuner bliver kastet ud i store besparelser, hvis partierne bag finansloven vedtager minimumsnormeringer kombineret med en kompensation efter antal indskrevne børn.

De forhadte puljer er eneste løsning

Partierne bag finansloven sidder med et svært dilemma.

Hvis de holder fast i den klassiske model, så risikerer de at kaste en række kommuner ud i betydelige besparelser på ældreområdet eller folkeskolen.

Alternativet er at lave puljer, som kommuner med lave normeringer kan søge eller få tildelt, og dermed få dækket hele ekstraudgiften. Problemet med den ordning er, at så belønner Folketinget de kommuner, som har sparet på normeringerne, mens de kommuner, som er gået forrest med bedre normeringer, ikke får en krone.

De tidligere Venstre-ledede regeringer valgte to gange en puljemodel.

I 2017 afsatte man en pulje på på 45 millioner kroner i 2018 og 83 millioner fra 2019 til bedre dagtilbud.

I 2018 afsatte man en pulje på 43 mio. kr. i 2019 og 239 mio. kr. årligt i perioden 2020-2022 som led i den daværende regerings ”1.000-dages-program – en bedre start på livet” fra 2018. De penge vil fra 2023 indgå i kommunernes bloktilskud.