De store universitetsbyer bidrager med mindre pr. indbygger til den sociale del af den kommunale udligning end andre kommuner.

Det skyldes, at universitetsbyerne har relativt få børn og ældre, som i det nuværende udligningssystem bidrager langt mere pr. borger til den sociale pulje end andre borgere.

Effekten af den skæve fordeling af bidraget til den sociale udligning er, at de store universitetsbyer får flere penge i kommunal udligning end andre kommuner.

Det viser en udregning, som NB-Økonomi har foretaget ved at få kørt data fra 2019-udligningen igennem en udligningsberegner.

Forklaringen på skævheden skal findes dybt nede i beregningen af den kommunale udligning.

Et centralt element i den kommunale udligning er en udregning af, hvor stort et udgiftsbehov hver kommune har som følge af aldersfordelingen. Når det udgiftsbehov fastsættes, så starter man med at se på den gennemsnitlige udgift i alle landets kommuner under et til hver aldersgruppe.

Men inden kommunerne får tildelt deres udgiftsbehov baseret på antal borgere i de enkelte aldersgrupper, så tager man en procentdel (for 2019 er det 33,0 procent) fra til sociale udligning - altså til fordeling efter socioøkonomiske forhold istedet for demografiske forhold.

I og med at de største kommunale udgifter er rettet børn og ældre, så betyder det også, at kommunerne afgiver et langt større udgiftsbehov pr. indbygger i de aldersgrupper sammenlignet med f.eks. 20-49 årige.

Når en kommune som København har mange unge borgere, så betyder det, at kommunen kan nøjes med at afgive et udgiftsbehov på 18.150 kroner pr. indbygger mod landsgennemsnittet på 20.313. Dermed bidrager København med cirka 2.164 kroner mindre pr. borger til det sociale udgiftsbehov end gennemsnittet blandt alle landets kommuner.

Samlet betyder det, at København får cirka 1,25 milliard kroner mere i udligning end man ville have fået, hvis kommunerne bidrog med det samme beløb pr. borger til den sociale udligning som gennemsnittet.

Udgifterne er ikke markant større til børn og ældre

Det skæve bidrag til de socialt betingede udgifter er ikke udtryk for, at de socialt betingede udgifter til børn og ældre er markant større end udgifterne til andre aldersgrupper, men er alene udtryk for et fastsat princip.

Fordelingen af bidraget til socialt udgiftsbehov er en af mulige knapper i udligningsreform

Den skæve fordeling af bidraget til det sociale udgiftsbehov er en af de mange knapper, som politikerne kan vælge at skrue på, når de om kort tid ventes at gå igang med at forhandle en udligningsreform.

En af årsagerne til, at netop fordelingen af bidraget til det sociale udgiftsbehov kan komme i spil, er, at den planlagte indkorporering af beskæftigelsestilskuddet i udligningen vil flytte store beløb til ikke mindst universitetsbyerne fra resten af landets kommuner.

Hvis politikerne vil undgå, at de øvrige kommuner skal betale mere til de store universitetsbyer, så kan de vælge at skrue på bidraget til det sociale udgiftsbehov, så det i højere grad fordeles pr. indbygger.

Hovedstaden giver det store bidrag til København

Udregningen kan vække særlig opmærksomhed i kommuner omfattet af hovedstadsudligningen, fordi København, Frederiksberg og Ishøj (med et mindre beløb), samlet får cirka 420 millioner kroner om året fra de øvrige 31 kommuner i hovedstadsområdet.

Hvis politikerne skulle ønske at flytte penge fra de rige nordsjællandske kommuner til de øvrige kommuner, uden at de store universitetsbyer får mere, så kan en ændret fordeling af bidraget til det sociale udgiftsbehov også komme i spil. Populært sagt kan man skubbe pengene hen over universitetsbyerne, så der bliver flere penge til resten af kommunerne.

Kun nogle få personer i toppen af Social- og Indenrigsministeriet samt regeringen ved, hvilke tanker man gør sig om konkrete ændringer i udligningssystemet.

Neden for kan du på kortet se, hvilken effekt det isoleret set ville have, hvis man ændrede beregningen af bidraget til det sociale udgiftsbehov, så kommunerne bidrag med et ensartet beløb pr. indbygger.