Københavns Kommune er i en af de mange kommuner, som er i søgelyset for ikke at have gennemført den CPR-kontrol, Indenrigsministeriet har krævet.

Københavns Kommune er i en af de mange kommuner, som er i søgelyset for ikke at have gennemført den CPR-kontrol, Indenrigsministeriet har krævet.

Kommentar: Manglende cpr-kontrol svækker tilliden til kommunernes ordentlighed

Det ligner bevidst passivitet for at score ekstra offentligt tilskud, når en række kommuner har trodset lodret ordre fra ministerium, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.

Udgivet: 12/11/2019

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Der ville normalt ikke være nogen pardon, hvis en enlig mor gennem passivitet ikke lige havde fået registreret, at kæresten var flyttet ind hos hende, så hun modtog for store sociale ydelser. Hun ville i bedste fald blive mødt af krav om tilbagebetaling og i værste fald en politisag om socialt bedrageri.

Nu er det ikke en enlig mor, men kommunen selv, som gennem passivitet ikke lige har fået skrevet en række fraflyttede udlændinge ud af cpr-registret, så de i mange tilfælde tilfælde har modtaget store ekstra beløb i tilskud og udligning.

Umiddelbart behøver de pågældende kommuner ikke frygte sanktioner på niveau med dem, som de udsætter de enlige mødre for. Foreløbig har de bare fået en røffel fra en tydeligt sur social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

Alligevel bør sagen om de fejlagtige cpr-registre skabe eftertanke hos de kommuner, som trods klare ordrer fra ministeriet ikke har gennemført den krævede kontrol.

Spørgsmålstegn ved kommunernes moral

For det første skaber det berettiget tvivl om ordentligheden hos landets kommuner. Borgere, landspolitikere og embedsmænd kan med rette stille det spørgsmål, om kommunernes moral i forhold til uretmæssigt at modtage tilskud.

Dernæst skaber sagen unødig splid mellem kommunerne. For den rå sandhed er, at mange af de kommuner, som har undladt at gennemføre kontrollen, uretmæssigt vil modtage mange millioner i udligning i 2022 på bekostning af andre kommuner, hvis de ikke får rettet op på sagerne inden nytår.

Og ingen kan sige, at de ikke var opmærksomme på problemet. Først og fremmest står det klokkeklart i loven, dernæst omtalte vi allerede problemstillingen her på NB-Økonomi i februar, og endeligt skrev ministeren direkte til landets borgmestre i april måned.

Danskerne kan normalt stole på, at de offentlige myndigheder og embedsmændene opfører sig ordentligt og anstændigt. Det er åbenlyst glippet i denne sag, og derfor må borgmestrene i de pågældende kommuner gribe fat i deres cpr-registre og se at få løst den her sag.

Og det skal gå hurtigt. Ellers bliver hele debatten om en reform af den kommunale udligning forurenet af helt berettigede beskyldninger om, at nogen kommuner gennem bevidst passivitet har manipuleret tallene for at få ekstra tilskud.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:24

Temaer: Udligning

Emner: Civilsamfund, Demografi, Styring

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]