Udskydelsen af det nye ejendomsskattessystem på grund af it-rod i skattevæsenet udløser en samlet ekstraudgift i kommunerne, der kan løbe op omkring 600 millioner kroner. Den udgift vil kommunerne kræve, at staten betaler.

Årsagen til ekstraudgiften er, at kommunerne på grund af udskydelsen af det nye ejendomsskattesystem skal køre to gamle it-systemer videre og sikre bemanding på de kommunale kontorer for opkrævning af ejendomsskat i yderligere tre år.

"Det koster en hulens masse i drift," siger KL's næstformand Martin Damm (V), der også er formand for kommunernes fælles it-system Kombit.

Han vil ikke sætte et mere præcist tal på udgiften, som KL først skal i gang med at beregne, men siger, at der er tale om en årlig ekstraudgift på et trecifret millionbeløb,

Ifølge NB-Økonomis oplysninger er der formentlig tale om en udgift i omegnen af 200 millioner kroner om året, og ender regningen der, så bliver den samlede ekstraudgift omkring 600 millioner kroner.

Derfor bliver det så dyrt

For at forstå baggrunden for det tal, skal man ned i teknikken bag i beskatningen af ejendomme og især opkrævningen af dem.

Ejendomsskatter består i Danmark af to elementer: Grundskyld, som opkræves af kommunerne, og ejendomsværdiskat, som opkræves af staten.

Kommunerne har siden 1966 opkrævet grundskylden via det såkaldte ESR-system, som var en del af en stor dataløsning, som KMD (det tidligere Kommunedata) drev for kommunerne. Systemet var forældet og som led i det såkaldte monopolbrud igangsatte kommunernes fælles it-selskab Kombit i 2015 udviklingen af et nyt ejendomsskattesystem, E&E (Ejendomsskat og Ejendomsbidrag).

Men inden systemet var helt færdigt, besluttede politikerne i foråret 2017, at staten i fremtiden ville overtage opkrævningen af grundskylden, som skulle ske over skattekortet og årsopgørelsen.

Staten og kommunerne aftalte derfor, at staten skulle overtage E&E-systemet til kostpris.

Herefter skulle kommunerne betale et årligt beløb til staten for opkrævning af grundskyld svarende til det, som det ville have kostet kommunerne at drive E&E-systemet selv. Ifølge NB-Økonomis oplysninger er det tal cirka 150 millioner kroner.

Sådan opstår tabet

Ekstraudgiften opstår ved, at kommunerne i årenene 2022-2024 skal fortsætte med at drive ERS-systemet, som er langt dyrere i drift. Det skylde særligt tre forhold:

- Kommunerne skal opretholde bemandingen af de særlige ejendomsskattekontorer, og fordi systemet er gammelt, kræver det særlige kompetencer.

- Selve systemet er dyrere i drift end det nye E&E-system. Det skyldes angiveligt at der er tale om et teknologisk forældet systemet, som er fra 1966. Det vil altså være 60 år gammelt, når det endeligt skrottes i 2024.

- ERS-systemet er afhængig af, at hele grundplatformen i det gamle IT-system - de såkaldte forudsætningsløsninger - fortsætter med at køre.

"Det kan man så heller lukke ned, fordi man nu skal have en klods af det gamle (ERS-systemet red.) som skal fortsætte med at virke. Så nu skal både forudsætningsløsningerne plus ESR-systemet køre videre i en periode, og det er det, som gør det så dyrt," siger Martin Damm.

Det er usikkert, hvor meget det vil koste kommunerne at holde ESR-systemet kørende, men der har ifølge NB-Økonomis oplysninger været talt om et beløb omkring 350 millioner kroner - og derfor er det formentlig et beløb omkring 200 millioner kroner, som kommunerne taber på udskydelsen af den nye boligbeskatning.

Men beløbet er ifølge NB-Økonomis oplysninger relativt usikkert, fordi det er uklart, både hvor dyrt det vil være at fastholde de rigtige medarbejdere i kommunerne, og hvor meget kommunerne skal betale KMD for at holde de to systemer kørende.

Ekstraregningen skal formentlig senest afklares som led i økonomiaftalen for staten og kommunerne for 2021.