En rangordning af kommunernes beskæftigelsesindsats blev i sidste uge lagt på ministeriets hjemmeside i al stilfærdighed. Ingen pressemeddelelse, ingen ministerkommentar.

Sådan var det ikke under Troels Lund Poulsens (V). Det var i hans ministertid, at kommunerne første gang blev rangordnet efter, hvor mange borgere, der forlod ydelser i dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengesystemet. Dengang fulgte ministeren nøje med i udviklingen og kommenterede frem- og tilbagegang, både over for kommunerne og til pressen.

NB-Beskæftigelse har spurgt Peter Hummelgaard (S), hvorfor han har ændret stil. Han siger i et skriftligt svar, at han har tillid til, at kommunerne forsøger at gøre deres bedste for at hjælpe borgerne:

"Derfor har jeg det også fint med, at kommunerne kan bruge benchmarken som værktøj i deres daglige arbejde. Jeg mener ikke, at der er behov for en pressemeddelelse for at tydeliggøre det. Det er jo indholdet, der er afgørende, og ikke presseopmærksomheden. Jeg har tillid til, at kommunerne kender til benchmarken, uanset om jeg sender pressemeddelelser ud eller ej."

Læs hele interviewet med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard her:

Benchmark får mindre betydning uden offentlighed

Men Benchmarket virker ikke som styringsværktøj, hvis der ikke er offentlighed omkring det, siger Niklas A. Andersen, der forsker i beskæftigelse ved Aalborg Universitet .

“Det er et styringsredskab, der kan bruges, når der ikke er så stramme lovreguleringer. ‘Naming and shaming’, kalder man det på engelsk, når der lægges offentlige lister ud, hvor kommuner sammenlignes på forskellige områder.”

“Det kan få lokalpolitikere og lokale journalister til at spørge, hvorfor er vi placeret så dårligt, og det kan anspore til handling. Styrelsen kan se, at her har vi en kommune, der er helt vildt dårligt placeret. Så kan man undersøge, om de gør det, de skal.”

Hvis ikke der er offentlighed om listerne, så får benchmarket mindre betydning.

“Så kan selv de mere dårlige kommuner ligge under radaren,” siger Niklas A. Andersen.

Peter Hummelgaard siger om det seneste benchmark, at det er glædeligt, at mange kommuner klarer sig bedre, end rammevilkårene tilsiger.

"Vi skal have så meget åbenhed om beskæftigelsesindsatsen som overhovedet muligt. Det er helt afgørende, at kommunerne lærer af hinanden – også på beskæftigelsesområdet. I sidste ende handler det om, at borgerne skal have den hjælp, de har krav på. Vi sætter nærheden til de ledige i højsædet, og jeg har tillid til, at kommunerne kan løfte den opgave," siger ministeren.

Læs hele interviewet med Niklas A. Andersen her:

Rettelse 1.11.2019: I første udgave af artiklen stod der fejlagtigt, at arbejdsmarkeds- og beskæftigelseschefer er blevet informeret af ministeriet om benchmarket. Beskæftigelsesministeriet oplyser, at det informerer Kommunernes Landsforening og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, herunder STARs tre regionale kontorer, om benchmarket. Den procedure er ikke ændret.