- Foto: Vibeke Toft / Staff / Ritzau Scanpix

Seks partier enige om budgetaftale for Københavns Kommune

I budgetaftalen indgået af seks partier er der sat penge af til børne- og socialområdet samt grøn omstilling.

Udgivet: 03/10/2019

Del artiklen:

Seks partier har indgået budgetaftale for Københavns Kommune. Det skriver Københavns Kommunes Økonomiforvaltning i en pressemeddelelse.

- Jeg er glad og stolt over, at det er lykkedes at samle så bredt et flertal i Borgerrepræsentationen om et budget, der holder hånden under byens udsatte og mennesker med handicap, og samtidig er en millioninvestering i vores børn, siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S) i pressemeddelelsen.

Partierne bag aftalen er Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, SF samt Venstre.

I budgetaftalen er der specielt afsat penge til børneområdet, det sociale område og til grøn omstilling.

Der er afsat 800 millioner kroner til en ny skole i Ørestad. Der er også afsat 28 millioner kroner hvert år de næste fire år for at kompensere for, at flere elever vælger folkeskole fremfor fri- og privatskoler.

Besparelser tilbagerulles

På det sociale område er partierne blevet enige om at bruge 15 millioner kroner hvert år i fire år på at tilbagerulle planlagte besparelser på handicapområdet.

Der gives også næsten 87 millioner kroner over fire år til at håndtere en stigning af underretninger om børn samt 25 millioner kroner om året i fire år til blandt andet at forebygge anbringelser.

Timeparkering gøres gratis for elbiler, mens prisen sættes op for parkering af alle andre biler til 4.000 kroner for de mest forurenende biler.

Cyklisterne får 100 millioner kroner til en ny cykelpakke med sikre skoleveje og nye cykelstier.

jornns /ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:23

Temaer: Kommuneøkonomi

Emner: Budget, Velfærd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]