28 af de 98 kommuner har meddelt Kommunernes Landsforening (KL), at de planlægger at gennemføre besparelser på deres service, så de bruger færre penge i 2020 end i 2019.

Ender de endelige budgetter med at svare til de foreløbige indberetninger til KL, så vil borgerne i tæt på hver tredje kommune ikke opleve det løft i velfærden, som regeringen har lovet, men derimod direkte nedskæringer.

NB-Økonomi har haft adgang til en oversigt over kommunernes indberetning af, hvor mange penge de forventer at bruge på serviceområdet i 2020.

Det overraskende er, at 28 kommuner ifølge indberetninger føler det nødvendigt at gennemføre direkte besparelser på trods af, at kommunerne samlet fik et løft på 1,7 milliarder kroner ved de netop overståede økonomiforhandlinger.

Derudover er der 12 kommuner, som forventer et stort set uændret forbrug på service i 2020.

Dermed er det samlet 40 kommuner, som ikke kommer til at levere det løft i velfærden, som regeringen stillede i udsigt.

17 S-borgmestre forventer nedskæringer

En kommune kan have to motiver til at spare. Enten fordi man ønsker at reducere serviceniveauet ved for eksempel at give skattelettelser, eller fordi byrådet ikke mener, at kommunen har råd til at bruge så mange penge.

Hvis man ser på listen over de 28 kommuner, så indikerer den, at det primært er pengenød, som har fået kommunerne til at melde lavere budgetter ind.

De 17 af dem er socialdemokratiske kommuner, hvor skattelettelser næppe står højt på dagsordenen, efter partiet har ført valgkamp på bedre service. Og blandt de øvrige 18 kommuner er der mange, som af den ene eller anden grund har en stram økonomi.

Mere end hver tredje S-borgmester planlægger besparelser

Det vil næppe glæde regeringen, at der er så mange kommuner med socialdemokratiske borgmestre, som er på vej til at svinge sparekniven over velfærden.

Mest markant er det på Bornholm, hvor kommuner på grund af faldende indtægter fra blandt andet kommunal udligning planlægger at spare 64,5 millioner kroner eller cirka 3,4 procent.

Andre S-kommuner med forventede nedskæringer er Køge, Roskilde, Halsnæs, Oddsherred, Norddjurs, Hedensted, Rødovre, Herlev, Lejre, Sønderborg, Furresø, Thisted, Randers, Frederikshavn, Ishøj og Aalborg. Det er mere end hver tredje socialdemokratiske borgmester, som har meddelt KL, at de forventer at bruge færre penge næste år.

Blandt de øvrige kommuner som har indmeldt direkte besparelser er Struer, Ringsted, Herning, Esbjerg, Tønder, Vejen, Ringkjøbing-Skjern, Kolding, Hørsholm, Greve, Mariagerfjord og Rebild.

Kun 22 kommuner planlægger at bruge ekstra penge

Oversigten viser, at det kun er 22 ud af de 98 kommuner, som regner med at hæve servicerammen med de 0,66 procent, som der i gennemsnit er mulighed for, efter regeringen gav kommunerne 1,7 milliarder kroner ekstra ved økonomiforhandlingerne.

Hvis man ser på kommuner, som regner med at bruge mere end 0,6 procent mere end sidste år - hvilket i praksis er at bruge hele rammen fra regeringen - så er det 40 kommuner.

Budgetproces vil formentlig fjerne en del besparelser

Erfaringsmæssigt bliver en del besparelser fjernet i budgetprocessen i de enkelte kommuner, og derfor giver indberetninger til KL alene et billede af, hvordan det ser ud netop nu.

Kommunerne skal senest 5. november have vedtaget deres budget.