Se, hvor meget hver enkelt kommunens gevinst eller bidrag til udligningen ændrer sig i 2020
Mange provinskommuner oplever en faldende gevinst på eller større betalinger til den kommunale udligning i 2020, mens en del hovedstadskommuner oplever det modsatte. Se tallene for udviklingen i alle kommuners nettoeffekt af udligningen her.
Udgivet: 27/09/2019
Der er stor forskel på, hvordan de enkelte kommuners nettoeffekt af udligningen udvikler sig fra 2019 til 2020. En meget stor del af de jyske kommuner oplever et mindre nettobidrag fra udligningen, mens en række hovedstadskommuner en stigende gevinst eller mindre betaling til ordningen.
Det skyldes både udsving i udligningen, blandt andet fordi fire hovedstadskommuner i 2020 får tilskud for faldende folketal, men det skyldes også forskelle i udskrivningsgrundlaget.
Når udskrivningsgrundlaget stiger mere i en kommune end i resten af landet, så får kommunen større skatteindtægter og kan dermed finansiere end større del af sine udgifter og får derfor mindre i udligning eller skal betale mere til ordningen afhængig af, om kommunen har strukturelt over- eller underskud.
På kortet herunder kan du se, hvordan kommunernes nettoeffekt af den kommunale udligning har udviklet sig fra 2019 til 2020.
Beregningen er sket ved, at vi for henholdsvis 2019 og 2020 sammenligner, hvor meget udligning en kommune får eller skal betale, og hvad kommunen ville have fået, hvis hele statens tilskud blev fordelt ligeligt efter antal borgere.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:23
Temaer: Udligning










































