Af Arne Ullum, [email protected]

Den overraskende stigning i antallet af borgere med lav indkomst påvirker kommunerne meget forskelligt.

Udligningssystemet fungerer på den måde, at otte procent af den sociale udligning i landsudligningen fordeles efter antallet af borgere med lav indkomst.

Kommunernes udligning og tilskud er styret af et udgiftsbehov, hvoraf cirka to tredjedele beregnes efter demografiske kriterier, mens cirka en tredjedel beregnes efter sociale kriterier.

Kommunernes tilskud og udligning påvirkes med 61-93 procent af en ændring i det beregnede udgiftsbehov.

Samlet blev der fordelt et beregnet udgiftsbehov på 118 milliarder kroner på baggrund af de sociale kriterier, og heraf udgjorde kriteriet for borgere med lav indkomst cirka 9,5 milliarder kroner.

Det betyder, at hver borger med lav indkomst udløste et beregnet udgiftsbehov på 69.221 kroner i 2019.

Det tal vil imidlertid falde til cirka 63.700 ved beregningen af udligningen for 2020, fordi den samlede pulje skal fordeles ud på flere borgere. (Bemærk, at der her er regnet med udgangspunkt i udgiftsbehovet i 2019, som kan ændre sig lidt ved den endelige fordeling af tilskud og udligning).

Eksempelvis vil Morsø Kommune få et fald i sit beregnede udgiftsbehov, selvom kommunen har et uændret antal borgere med lav indkomst.

Kriteriet med lav indkomst er kun ét af fjorten kriterier for den sociale udligning, men det er et af de tungeste kriterier. NB-Økonomi har tidligere omtalte ændringen i de totale socioøkonomiske indeks.