41,2 procent af de danske pensionister modtager ikke nogen løbende arbejdsmarkedspension (herunder tjenstemandspension). Det skriver Fagbladet FOA på baggrund af beregninger fra ATP.

”De godt 40 procent af pensionisterne lever af offentlige ydelser og ATP. Og måske af noget kapitalindkomst uden for pensionssystemet,” forklarer Michael Jørgensen, der er analysechef i ATP (Arbejdsmarkedets TillægsPension).

Gruppen af pensionister uden markedspension rummer både meget fattige og pensionister, der er bedre stillet. De allerfattigste, der hverken har arbejdsmarkedspension eller privat opsparing, udgør cirka en sjettedel af pensionisterne. Det viser en undersøgelse, som Rikke Nøhr Brünner, der er forsker ved VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har lavet.

Disse pensionister har cirka 10.000 kroner om måneden til rådighed efter skat, og de oplever ofte at blive hægtet af socialt. De har nemlig en stram økonomi, der sjældent giver råd til at invitere gæster, tage på ferie eller købe gaver til familien. Det handler især om ældre fra en generation, hvor kvinder kun havde meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet.

”Når man lever så skrabet, tæller hver en krone. Og det ville gøre en kæmpeforskel for dem, hvis de havde en arbejdsmarkedspension,” siger Rikke Nøhr Brünner.

Resten af de pensionister, der ikke har en arbejdsmarkedspension, er en uensartet gruppe og derfor svær at beskrive, fastslår Claus Blendstrup, der er chefkonsulent i ÆldreSagen.

”Der kan være tale om meget forskellige indkomstniveauer. Men det drejer sig helt klart om den ældre del af pensionisterne, som er gået på pension, inden der var noget, der hed arbejdsmarkedspension, Eller som har indbetalt så lidt til arbejdsmarkedspension, at de har fået den udbetalt som éngangsbeløb,” siger han.

Claus Blendstrup peger endvidere på, at selvstændige typisk ikke har en arbejdsmarkedspension, men individuel pensionsopsparing. Og at andre i gruppen måske supplerer folkepensionen med lån i huset, afkast fra aktier og obligationer, eller har arbejdsindtægter ved siden af pensionen.

Michael Jørgensen fra ATP mener, at arbejdsmarkedspensionerne har haft stor betydning for pensionisternes levestandard.

”Ja, for søren, det kan man vist ikke bestride. For selv om der både sker modregning og beskatning af arbejdsmarkedspensionen i forhold til de offentlige ydelser, så får man en højere pensionsindkomst. Det gælder især efter de seneste sænkelser af modregning og beskatning af private pensioner. Får man for eksempel årligt 50.000 -100.000 kroner i ekstra bruttoindkomst, så er det jo meget oveni en folkepension på omkring 150.000 kroner for en enlig.”

Lavtlønnede offentligt ansatte, for eksempel sosu-personale, pædagogmedhjælpere og rengøringsassistenter, kan forvente at få 46.000 – 69.000 kroner før skat udbetalt årligt i arbejdsmarkedspension, afhængigt af lønniveauet på deres arbejdsområde. Det viser modelberegninger fra pensionsselskabet PenSam.