Af Arne [email protected]

Vismændene giver i dag en række klare anbefalinger om netop en række af de centrale økonomiske stridspunkter, som ligger på bordet i regeringsforhandlingerne.

Vismændene advarer direkte mod at lempe finanspolitikken og påpeger, at den danske arbejdsstyrke i dag er 0,75 procent mindre end krævet for at opretholde den nuværende produktion på et bæredygtigt grundlag.

Timingen af Vismandsrapporten kunne ikke være meget dårligere for den kongelige undesøger Mette Frederiksen. Advarslerne fra Vismændene kommer netop, som hun forsøger at få De Radikale til at bøje sig i regeringsforhandlingerne og acceptere stigende offentlige forbrug uden tiltag, som udvider arbejdsstyrken.

Netop for De Radikale – som i 1962 stod fadder til oprettelsen af Det Økonomiske Råd – tæller advarsler og anbefalinger fra Vismændene traditionelt meget tungt. Vismændenes advarsler og analyser vil formentligt dels få de radikale til at stå hårdere på deres krav ud fra en ren rationel betragtning, dels vil det styrke deres politiske position, at de nu får støtte fra rigets tungeste økonomiske autoritet.

Eneste opmuntring for Mette Frederiksen i dagens vismandsrapport er en ubetinget og relativ usædvanlig opbakning til at rulle nedsættelsen af boafgiften på familieejede virksomheder tilbage.

Her er en oversigt over de centrale analyser og anbefalinger fra Vismændene, som har direkte relation til de igangværende regeringsforhandlinger:

Danmark mangler arbejdskraft

“Den betydelige beskæftigelses- og produktionsfremgang de seneste år har givet pres på økonomiens ressourcer, og rekrutteringsudfordringerne er betydelige i nogle brancher og indenfor visse jobtyper. For arbejdsmarkedet som helhed vurderes presset på arbejdsmarkedet dog at være behersket med en beskæftigelse, der ligger ca. 3/4 pct. over det niveau, man ville forvente i en konjunkturneutral situation,” skriver vismændene.

Samtidig gør Vismændene det klart, at manglen på arbejdskraft vil medføre en lavere vækst i de kommende år, fordi højere lønninger vil svække konkurrenceevnen og dermed efterspørgslen efter danske varer.

“De kommende år ventes den forbedrede situation på arbejdsmarkedet at øge lønpresset. Dette vil forværre konkurrenceevnen og dermed mindske den udenlandske efterspørgsel efter danske varer, hvilket medvirker til at dæmpe aktiviteten i dansk økonomi og dermed også presset på arbejdsmarkedet,” hedder det.

Hvis man følger logikken fra Vismændene, så vil det også betyde, at hvis den nye regering øger den offentlige beskæftigelse ved eksempelvis at indføre minimumsnormeringer eller ansætte flere sygeplejersker, så vil det skabe yderligere mangel på arbejdskraft og dermed øge lønstigningerne, hvilket vil medføre en større dæmpning af aktiviteten.

Vismændenes advarsel om effekterne af mangel på arbejdskraft svarer stort set én til én til den radikale argumentation for blandt andet at sænke den såkaldte beløbsgrænse, så det bliver nemmere for udenlandske virksomhedet at hente arbejdskraft i udlandet.

Men Vismændene kommer dog også med to andre pointer, som indsnævrer råderummet i de igangværende forhandlinger:

• Hvis politikerne vil modvirke øget offentligt forbrug med nye skatter, så skal de pågældende skatter opkræve flere penge, end det offentlige forbrug stiger, fordi offentligt forbrug har en meget højt aktivitetseffekt. Vismændene levererer pointen den modsatte vej, at hvis man istedet for at bruge det økonomiske råderum til offentligt forbrug giver det som skattelettelser, så vil det begrænse aktiviteten i samfundet og dermed lette presset på økonomien.
• Politikerne kan ikke lade det offentlige forbrug vokse og blot på den korte bane kompensere med tiltag, der skal øge arbejdsudbuddet.

“Reformer, der øge arbejdsudbuddet på længere sigt, kan bidrage til at øge de finanspolitiske muligheder, men i den nuværende konjunktursituation bør finansieringen være på plads – også på kort sigt,” hedder det.

Ikke engang plads til demografisk træk i udgiftsrammerne i 2020 og 2021

Vismændene smider samtidig en kold spand vand i hovedet på borgere, kommuner og regioner, som havde håbet på lempeligere rammer for det offentlige forbrug i 2020 og 2021.

Vismændene har regnet med, at hele udgiftsrammen under budgetloven bruges til offentlige udgifter. Alligevel når Vismændene frem til, at det kun vil sikre en realvækst på 0,25 procent. Altså markant under de 0,65 procent i realvækst, som det vil kræve at kompensere for den demografiske udvikling.

Realvæksten på 0,25 procent vil betyde, at de offentlige finanser samlet set bidrager til en “svag stramning” af aktiviteten i Danmark, og det finder Vismændene “passende i lyset af konjunktursituationen,” og derfor sender Vismændene en meget klar advarsel til politikerne.

“Nye finanspolitiske initiativer og reformer bør være fuldt finansierede på kort sigt, så de ikke bidrager til at øge efterspørgselspresset.”

Anbefalingen ville være lettere for Mette Frederiksen at håndtere, hvis Vismændene alene havde krævet fuld finansering, men kravet om ikke at øge efterspørgselspresset er langt værre.

Årsagen er, at forhøjelsen af en række skatter – især på de mest velhavende – ikke begrænser aktiviteten i samfundet lige så meget pr. krone, som det øger aktiviteten, når man øger de offentlige udgifter.

Logikken er enkel. Mens det umiddelbart øger aktiviteten i samfundet at ansætte flere pædagoger, så udskyder direktøren ikke nødvendigvis ombygningen af huset, fordi hans skat på afkastet af millionformuen vokser.

Tommelfingeren nedad til tidlig folkepension

Vismændene advarer – på deres vanlige diskrete facon – mod effekterne af at gennemføre Socialdemokratiets plan om en ret til tidlig folkepension for nedslidte.

Først påpeger Vismændene, at aftalen mellem regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti om seniorpension vil medføre et fald i arbejdsudbuddet, fordi den vil blive tildelt “personer, som kan få tilkendt seniorpension, men som kan have en betydelig arbejdsevne indenfor andre fag.”

Og så komme det, der kun kan læses som en klar advarsel mod effekterne af Socialdemokratiets forslag, der giver en rettighed til tidligere folkepension for udvalgte grupper.

“Pensionstilkendegivelser til personer med betydelig arbejdsevne vil formodentligt ske i endnu højere grad, hvis man valgte at introducere en rettighedsbaseret tidlig pension, eksempelvis baseret på antal år på arbejdsmarkedet.”

Problematiserer øget beskatning af kapitalgevinster

Et andet centralt emne i regeringsforhandlingerne er Socialdemokratiets ønske om at øge beskatningen af store kapitalindkomster.

Vismændene påpeger, at netop de mest velhavende skatteydere typisk har størst muligheder for at planlægge sig ud af en øget skat på kapitalindkomster. Samtidig fremlægger Vismændene en registerbaseret analyse af, hvordan virksomhedsejere allerede i dag flytter indkomst mellem løn og udbytte afhængig af, om de bor i en kommune med lav skat, hvor skatten på arbejde er lavere end på udbytte, eller om de bor i en kommune med høj skat, hvor skatten på udbytte er lavere end på arbejde.

Vismændene påpeger samtidig, at det – ud fra et hensyn til robustheden i skattesystemet – er uheldigt, at eksempelvis kapitalgevinster på boliger beskattes markant lavere end kapitalgevinster på aktier og andre værdipapirer.

Vismændene er meget påpasselige med ikke at kommentere nogen af de aktuelle forslag i regeringsforhandlingerne, men det er svært ikke at læse rapportens afsnit om kapitalbeskatning som en advarsel mod at hæve skatten på kapitalindkomst, så den bliver markant højere end på arbejdsindkomst.

I den sammenhæng bør man særligt bemærke et afsnit, som påpeger, at man i sammenligningen af beskatningen på kapitalindkomst og arbejdsindkomst skal huske at trække inflationen fra kapitalgevinsterne. Logikken er, at den del af et afkast på eksempelvis aktier, som modsvarer inflationen, ikke er nogen reel indkomst, og derfor heller ikke bør beskattes.

Utvetydig anbefaling af højere skat på arv

Vismændene er til gengæld klokkeklare, når det gælder en anbefaling af at rulle den borgerlige regerings lempelse af boafgiften ved overdragelse af familievirksomheder fra 15 til fem procent.

“For værdier i familieejede virksomheder blev fra 2016 indført en særlig lav arveafgift på 5 pct. En sådan differentieret arveafgift er ikke hensigtsmæssig, idet den giver et incitament til skattetænkning i form af at flytte formue over i familieejede virksomheder. Samtidig tyder empiriske undersøgelser på, at familieejede virksomheder efter en familieoverdragelse er dårligere ledet og opnår lavere indtjening end andre virksomheder.”

Oversat til almindelig dansk siger Vismændene, at den lavere arveafgift på familieejede virksomeder giver familier med egen virksomhed muligheder for at jonglere en stor del af den øvrige arv rundt, så den også kun bliver beskattet med fem procent. Samtidig skyder Vismændene al snak ned om den samfundsskadelige effekt af, at boafgiften gør det sværere for næste generation at overtage familievirksomheder. Reelt siger vismændene, de familieejede virksomheder som gennemsnit ville have bedre af ikke at gå i arv til næste generation, men istedet blive solgt, fordi arvingene ofte er dårligere til at drive virksomheder end nye eksterne ejere ville være.

For Mette Frederiksen er den usædvanlig klare anbefaling af øget boafgift på familieejede virksomheder dog en ringe hjælp i de aktuelle forhandlinger, fordi netop forhøjelsen af boafgiften er et af de få områder indenfor den økonomiske politik, hvor alle partierne i rød blok er enige.