Af Arne Ullum, [email protected]

Den kommende finansminister kan allerede nu godt forberede sig på, at han allerede kort efter sin tiltræden bliver mødt med et krav om ekstra 2,8 milliarder kroner til anlæg i kommunerne.

Set i lyset af de mange løfter i valgkampen og det begrænsede økonomiske råderum i 2020 tegner der sig allerede nu et billede af, at den kommende regering uanset farve kommer til at prioritere benhårdt mellem de mange ønsker.

“Jeg tror, at når de fleste borgmestre går ud og ser på deres veje og skoler, så vurderer de ud fra de lokale forhold, at der er et behov for at bruge flere penge, end den samlede ramme tillader. Jeg tror også, at de ville sige det samme, når det handler om serviceudgifterne. Finansministeren skal omvendt tage hensyn til styringen af den samlede offentlige sektors finanser og lave en vurdering af, hvor stor en del der skal gå til kommuner, regioner og staten. Det er de prioriteringer, der ligger bag fastsættelsen af anlægsrammen, og det kan skabe et dilemma ift. de anlægsbehov, borgmestrene ser,” siger professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg til KL’s blad Momentum.

Kommunerne melder først formelt deres krav om øget anlæg ud ved de såkaldte sættemøder, der indleder økonomiforhandlingerne mellem regeringen og kommunerne. Normalt sker det i starten af maj, men de er i år udskudt på grund af folketingsvalget.

Men KL gav i dag et meget klart hint om kommunernes krav, da foreningen offentliggjorde den årlige analyse af kommunernes anlægsbehov. Rundspørgen viser, at kommunerne ifølge deres egne opgørelser har behov for 20,9 milliarder kroner til byggeri, anlæg og renoveringer næste år. I år har kommunerne en anlægsramme på 17,8 milliarder kroner, hvilket svarer til cirka 18,1 milliarder kroner i 2020-priser.

»Kommunernes behov for investeringer ligger egentlig ret stabilt, og pengene går til helt borgernære områder, som dagtilbud, folkeskoler og veje. Derfor er det også helt nødvendigt, at en kommende regering løfter anlægsrammen, så kommunerne kan levere rammerne til en velfærd, som matcher borgernes forventninger og behov,« siger Jacob Bundsgaard.

De seneste år har kommunerne overskredet anlægsrammerne og brugt 19-20 milliarder kroner om året.

Selvom regeringen har skumlet og raset, så kunne kommunerne til og med 2017 dække sig ind under, at de til gengæld bugte mindre på serviceudgifter, end de havde lov til, og dermed holdt de sig samlet set næsten inden for service- og anlægsrammerne.

Men det var slut i 2018, hvor kommunerne bragede ud med et samlet overforbrug på et par milliarder kroner. Efter valget blev udskrevet, har regeringen været påfaldende neddæmpet i sin kritik af kommunerne, men det er traditionelt slut, når en ny finansminister skal have styr på økonomien efter valgkampens mange løfter.

Smutveje for at løse problemet

Der er dermed – helt som normalt – lagt op til svære forhandlinger mellem den kommende regering og KL. Godt nok har både Socialdemokratiet og Venstre lovet at øge de offentlige udgifter for at dække det demografiske træk. Men det betyder også, at råderummet er brugt, og dermed står finansministeren med et hul på næsten tre milliarder kroner, hvis KLs krav skal imødekommes.

Finansministeren kan umiddelbart kun løse problemet ved at tage nogle anlægskroner fra enten staten eller regionerne, men det giver også problemer i forhold til de mange løfter i valgkampen.

Men der er dog nogle smutveje for både regeringen og kommunerne.

For det første kan regeringen undtage kommunernes køb af jord til byggegrunde, som i dag regnes som en anlægsinvestering.

En anden mulighed er, at kommunerne i højere grad indgår aftaler med boligforeninger eller private investorer om at bygge nye offentlige institutioner, som kommunerne så kan leje sig ind i. Dermed belaster byggeriet ikke kommunernes anlægsrammer.

“Det kan godt være, at vi er nødt til at bede nogle private eller almene boligselskaber om igen at bygge nogle børneinstitutioner til os, så vi kan leje os ind, fordi anlægsudgifterne så ikke ligger hos os. Men hvor klogt er det? Det dæmper jo ikke det samlede pres på samfundsøkonomien eller byggebranchen – det er bare en listig måde at omgå reglerne, men børnene skal jo have lokaler at være i,” siger Jesper Würtzen til KL’s blad Momentum.

Flest penge går til skoler

Det er især det stigende børnetal, som presser anlægsbudgetterne. Ifølge en opgørelse fra KL vil 37 procent af anlægsbudgetterne næste år gå til skoler og dagtilbud. Umiddelbart kan det overraske, at kun tre procent går til ældre, men det skyldes formentlig, at næsten alle plejeboliger bygges af boligforeninger, og dermed belaster de ikke kommunens anlægsbudget.