Af Arne Ullum, [email protected]

De kommunale økonomichefer i næsten to ud af tre kommuner kan glæde sig over, at kommunens serviceudgifter i 2018 ramte inden for plus/minus en procent i forhold til det budget, som blev vedtaget tilbage i oktober 2017. Det viser de endelige regnskabstal, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort, og som du kan læse for alle kommuner nederst i artiklen.

Afvigelsen er historisk lav, og den kan lidt overraskende være med til at dæmpe det politiske ønske om at give kommunerne større frihed i form af flerårige budgetter, da kommunerne i 2018 har vist, at de godt kan ramme meget tæt på servicerammen med de nuværende regler.

Samlet har kommunerne brugt 247 millioner kroner mindre på service end forventet, da budgetterne blev lagt. Set i forhold til de servicerammer, som kommunerne aftalte med regeringen i sommeren 2017, er afvigelsen dog kun et mindreforbrug på 105 millioner kroner, da overholdelsen af servicerammen beregnes ud fra de midtvejsregulerede budgetter.

Tallene viser faldende behov for flerårige budgetter

De nye regnskabstal og den lille afvigelse i budgetterne viser, at kommunerne er blevet markant bedre til at styre økonomien. I de første år efter vedtagelsen af budgetloven i 2011 havde kommunerne et stort underforbrug på servicerammen – angiveligt af angst for at blive pålagt sanktioner fra staten. Ifølge budgetloven vil et overforbrug på servicerammen automatisk udløse sanktioner overfor kommunerne.

Men da det er lykkedes kommunerne samlet set at overholde servicerammen, kommer der slet ingen sanktioner, og dermed kan de 44 kommuner med et større eller mindre overforbrug ånde lettet op. Samtidig er det en betydelig sejr for samarbejdet mellem kommunerne i KL, at det, trods bugnende kommunekasser, er lykkedes at overholde servicerammen.

Tidligere års tendens til manglende udnyttelse af servicerammen har medført kritik fra en række politiske partier, som oplevede, at de bevilgede flere penge til kommunal service uden at pengene nogensinde kom ud til borgerne – simpelthen fordi kommunerne ikke turde bruge hele servicerammen.

Senest på KL’s topmøde udløste det et krav fra et meget stort flertal af de delegererede for lempelser af sanktionsbestemmelserne blandt andet gennem flerårige opgørelser af budgetterne. Med den stærke økonomistyring i 2018 svækkes et af de væsentligste argumenter for at ændre budgetloven i relation til serviceudgifterne.

Skærpede sanktioner på anlæg kan være på vej

Til gengæld kan kommunerne være nogenlunde sikre på, at når en ny indenrigsminister sætter sig i stolen og åbner den legendariske overdragelsesmappe, så vil der ligge et notat om behovet for at skærpe styringen af kommunernes anlægsbudgetter.

For mens kommunerne reelt rammer snorlige på serviceudgifterne, så viser regnskabstallene, at kommunerne har overskredet anlægsrammen med over to milliarder kroner i 2018.

Der har indtil nu ikke været sanktioner for overtrædelse af anlægsrammerne, men regeringen har de seneste to år med stigende styrke stillet krav om sanktioner ved de årlige kommuneforhandlinger. Finansminister Kristian Jensen (V) annoncerede allerede ved offentliggørelsen af de forelødige regnskabstal, at han ville søge et flertal i Folketinget for en strammere styring af kommunerne, hvis de endelige regnskaber bekræftede overforbruget på anlæg.