Af Arne Ullum, [email protected]

Dansk Folkeparti har med en række spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren forberedt sig på at gøre den kommunale udligning til en central del af den valgkamp, som officielt bliver skudt igang inden for kort tid.

“Ved valget i 2015 fyldte udligningsdiskussionen ikke rigtig noget, men det tror jeg, den kommer til i år,” siger Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, som har stillet en række spørgsmål om den kommunale udligning som forberedelse til valgkampen.

“Det fylder helt vildt meget, at kommunerne har svært ved at levere basis velfærdsydelser. Det fylder meget ude i kommunerne, det fylder meget i den lokale debat, og det fylder selvfølgeligt også meget, når borgmestrene går ud og siger, at de simpelthen ikke kan få det til at hænge sammen, og at de derfor er nødt til at skære ned i ældreplejen,” siger Alex Ahrendtsen.

Han påpeger, at det er den kommunale velfærd, som vælgerne møder i det daglige, og derfor skelner de ikke længere skarpt mellem det kommunale og det statslige.

“Der er jo røster rundt omkring, der gerne vil droppe udligningen. Hvis man gør det, så kan man se konsekvensen. Så er der en lang række kommuner rundt om i landet, der bliver nødt til at lukke plejecentre og folkeskoler, plejehjem, og så har de ikke råd til at betale førtidspension og kontanthjælp og så videre,” siger Alex Ahrendtsen.

Han vil ikke kommentere, om det er en central fastlagt strategi i Dansk Folkeparti at fokusere på udligning, men siger:

“Jeg syntes bare, det var vigtigt at få de her tal, og derfor har jeg spurgt. Jeg kan godt lide at føre valgkamp på noget faktuelt. Når vi så sidder derude og diskuterer velfærd, så kan jeg forklare, hvorfor vi har det velfærdsniveau, vi har. Og hvis man vil forbedre det eller sørge for, at der ikke sker forringelser, så er udligningen en del af forklaringen.”

Dansk Folkeparti har kant til både S, V og Nye Borgerlige

Dansk Folkepartis fokus på udligning blev klart allerede ved den første duel mellem partiets formand Kristian Thulesen Dahl og partiformanden for Nye Borgerlige Pernille Vermund. Her bragte DF-formanden spørgsmålet op allerede i sin indledende runde.

Forklaringen er formentlig, at Nye Borgerlige vil beskære udligningen, og dermed har Dansk Folkeparti en klar kant til den nye konkurrent.

Men det gælder også de to andre store konkurrenter Venstre og Socialdemokratiet.

Venstre hæfter som medlem af regeringen for økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Billes forsøg på at begrænse effekten af en udligningsreform under forhandlingerne i foråret 2018. Og Socialdemokratiet er i klemme mellem ikke mindst landkommunernes ønske om øget udligning og især Københavns Kommunes ønske om det modsatte.

Alex Ahrendtsen vil ikke kommentere det billede, men påpeger at partiet har kæmpet for udkantsområderne i mange år:

“Det er der også andre, som har fået øjnene op for, fordi der er masser af stemmer derude. Så jeg håber da, at vi efter valget kan få lavet en ordentlig løsning.”

Både Venstre og Socialdemokratiet har efter de skibbrudne udligningsforhandlinger i foråret sidste år skærpet fokus på området.

Socialdemokratiet har løbende stillet spørgsmål med fokus på især de fattigste kommuner og finansminister Kristian Jensen (V) krævede allerede på det kommunaløkonomiske topmøde i januar en større reform af udligningssystemet til gavn for de økonomisk svageste kommuner.

En udtalelse som stod i skærende kontrast til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Billes (LA) krav om en “begrænset reform”.

____________________________________________________________________

Læs mere om udligning: