Af Henrik Denta

Tal lyver normalt ikke. Men når der er tale om fremskrivninger flere år ud i fremtiden, der bygger på antagelser af den økonomiske udvikling, bliver tallene naturligt genstand for debat-

Tages tallene for det økonomiske råderum for pålydende, så er der et råderum til enten vækst i udgifter til det offentlige eller lavere skat i 2025 på 23,5 mia. kr. Samtidig vokser det demografiske træk, altså udgiften i den offentlige sektor på grund af flere ældre, flere børn og flere behandlingskrævende personer, kun med 20 mia. kr. Altså skulle der til sidst være et økonomisk overskud eller råderum på 3,5 mia. kr.

Råderum er rent fup

Spørgsmålet er så, om det kan bruges til noget med al den usikkerhed, der altid vil være om økonomiske fremskrivninger. Ikke hvis man spørger direktøren for Arbejderbevægelsens erhvervsråd Lars Andersen.

”Det er rent fup at operere med et økonomisk råderum og forsøge at bruge af de penge nu. Råderummet dækker kun akkurat det nuværende behov. Hvis man vil øge velfærden, er det nødvendigt at finde pengene et andet sted og dermed tage fra nogle andre”, siger han.

Kan dække demografiske træk uden at bruge rådedummet

I den borgerlig-liberale tænketank Cepos ser direktør Martin Ågerup noget anderledes på det.

”Tallene er jo korrekte nok, hvis man vil håndtere det demografiske træk ved at øge udgifterne. Men ser man eksempelvis på tal fra Danmarks Statistik, så er produktiviteten i den offentlige sektor vokset med en halv procent om året. Og hvis det kan fortsætte kan det dække hovedparten af væksten i det demografiske træk”, siger Martin Ågerup.

Som eksempel nævner han De Økonomiske Vismænds nyeste rapport om produktivitet, hvor eksempelvis reduktion i udgifterne til gymnasiet ikke har ført til dårligere undervisningsresultater. Han ser det derfor som endnu et eksempel på, hvor der kan spares og effektiviseres i den offentlige sektor, også selv om vismændene selv skriver om samme analyse i rapporten Produktivitet 2019, at ”

Det får Martin Ågerup til at konkludere.

”Man kan godt fastholde det nuværende serviceniveau uden at lægge beslag på de 20 mia. kr. ved at øge produktiviteten år for år. I øvrigt er det offentlige forbrug jo det næsthøjest blandt OECD-lande. Det vil altså næppe medføre en social massegrav at køre med nulvækst i en årrække. Det vil indebære, at råderum kan gives til borgerne i form af skattelettelser, som de så selv kan bruge på det de foretrækker, frem for at politikerne skal bestemme over dem”.

Under den forudsætning er der altså ekstra 20 mia. kr. at operere med inden for det økonomiske råderum til øget velfærd.

Ikke nok penge til gyldne valgløfter

Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser det på en helt anden måde

”Det er ikke nogen naturlov, at der skal være balance eller overskud i det økonomiske råderum. Det er et politisk pejlemærke, men ingen er forpligtet til at overholde det”.

Martin Ågerup fra Cepos peger på en anden mulighed for at nedbringe det demografiske træk og skabe større økonomisk råderum. En rapport fra tænketanken sidste år viste, at hvis alle kommuner valgte et kommunalt serviceniveau som i Vejle, ville det svare til, at danskerne i alt kunne spare 25 mia. kr. om året på de kommunale udgifter.

”Vi ved ikke, om det skyldes at Vejle er mere påholdende eller mere effektive. Men man kan vel godt spørge, om ikke borgerne i Vejle har det lige så godt som i mange andre kommuner, der bruger flere penge. Så kan man godt forestille sig, der er basis for en bedre prioritering i kommunerne hvor de kan koncentrere sig om de udgifter, der er vigtigst”.

En ting kan Lars Andersen og Martin Ågerup dog godt blive enige om. Valgkampen vil blive stærkt præget af ønsker og krav til øget velfærd, og dermed følger også diskussionen om, hvor pengene skal komme fra. Og her nytter argumenter om, at der er penge til velfærd i det økonomiske råderum ikke. Det kræver enten besparelser og/eller øget produktivitet, som Cepos anbefaler, eller at skaffe pengene andre steder fra, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd går ind for.

____________________________________________________________________

Fakta: Forklaring på det økonomiske råderum

Finansministeriets nyeste opgørelse over det økonomiske råderum efter den sidste finanslov viser et overskud frem til 2025 på 3,5 mia. kr. Den næste opgørelse ventes i løbet af den næste måned i forbindelse med offentliggørelsen af Danmarks Konvergensprogram

Finansministeriet opgørelse af det økonomiske råderum frem mod 2025 består kun af to tal. Først følger beregningen for, hvor meget økonomien vil vokse år for år og dermed også indtægterne til statskassen. Herfra skal så trækkes udgifterne til det, der kaldes for det demografiske træk.

Det er ministeriets beregning af det offentlige forbrug baseret på den forventede befolkningsudvikling. Fremskrivningen er et udtryk for, hvor meget det offentlige forbrug skal vokse, hvis den reale offentlige forbrugsudgift per bruger fastholdes på samme niveau.

Og det er især her, at diskussionerne opstår. For kan der effektiviseres i det offentlige, bliver tallet et helt andet. Og bliver der prioriteret anderledes bliver det igen et andet tal. Af samme grund opfordrer finansministeriet da også selv til, beregningerne generelt skal fortolkes varsomt.