Af Henrik Denta

Læser man Socialdemokratiets 2025 plan optræder det økonomiske råderum her med en størrelse på 39,5 mia. kr. Et tal, der er næsten dobbelt så stort som det seneste tal beregnet af finansministeriet. Og at tallet er for gammel erkendes da også af Benny Engelbrecht, finansordfører fra Socialdemokratiet.

”Det er korrekt, at tallet stadig står i vores oplæg. Men det er blevet reguleret hver gang vi har fremlagt ændringer til finansloven”, siger Benny Engelbrecht.

Og han erkender, at der i dag ikke er meget, om noget, at hente i det økonomiske råderum som senest udregnet af finansministeriet.

”Vi er i dag nødt til at finde andre nye friske penge” siger han.

Anderledes toner lyder der fra regeringspartiet Venstre. Her siger finansordfører Jacob Jensen.

”Der er et økonomisk råderum. Vi har en vækst og derfra skal trækkes udgifterne til det demografiske træk, altså udviklingen der skyldes flere ældre, flere børn og flere syge. Men det beløb er jo ren teori. Fordi der kommer en elev mere, en lærer mere eller en person mere på plejehjem betyder det jo ikke, at man skal bruge det samme antal kroner som tidligere og bare lave en automatisk fremskrivning, som finansministeriet gør nu”, siger Jacob Jensen.

Som eksempel nævner har udgifterne til eksempelvis behandling af tarmkræft, der for ti år siden krævede indlæggelse i tolv dage og betød en udgift på 100.000 kr. I dag er tiden til indlæggelsen mere end halveret og udgiften bragt væsentlig ned.

”Mange offentlige udgifter koster altså i dag ikke det samme, som det engang gjorde. Og der er ikke noget, der tyder på at den udvikling ikke vil fortsætte. Så alene på den måde er der et større økonomisk råderum”, siger Jacob Jensen. Og tilføjer så.

”Det er for fattigt bare at blive ved med at sige, at der skal flere penge til mere velfærd”.

Men det afskrækker ikke socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht.

”Vi har foreslået ansættelse af 1000 flere sygeplejersker. Der er behov for flere sosu-assistenter, jordemødre, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Og så ønsker vi også en ret til tidlig folkepension, hvor en mere målrettet indsats skal hjælper dem med det største behov for en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Og det koster alt sammen penge, vi skal finde andre steder end i det økonomiske råderum”.