Af Arne Ullum, nb-okonomi.dk

Den offentlige sektor kan se frem til ekstrabevillinger på mellem 20 og 27,5 milliarder kroner i 2025 sammenlignet med regeringens planer, hvis Socialdemokratiet vinder valget og gennemfører sit program “Stol på Danmark”. Det fremgår af en beregning af S-forslaget fra Finansministeriet.

Ekstrabevillingen til det offentlige forbrug er beregnet i forhold til VLAK-regeringens hensigtserklæring i regeringsgrundlaget fra november 2016, som sigter på en vækst i det offentlige forbrug eksklusiv udgifter til sikkerhed på 0,3 procent om året.

Reelt er forskellen dog noget mindre. Finansminister Kristian Jensen (V) har gentagne gange reelt undsagt regeringens nuværende politik. Han har blandt andet sagt, at “den offentlige sektor skal have en gradvis vækst,”, og “jeg kan godt se, at befolkningen udvikler sig i de kommende år, og se, at der er et ønske om at følge med udviklingen på sundhedsområdet.”

Finansministeriet forholder dog sig ikke til ministerens udtalelser, men derimod til de såkaldte mellemfristede fremskrivninger, der er baseret på regeringsgrundlaget.

Der vil være flere penge til offentlig service med S-regering

Indholdet af beregningerne demonstrerer med al tydelighed, at der er en forskel på en regering ledet af Venstre og Socialdemokratiet.

Ifølge beregningerne vil Socialdemokratiet ikke alene bruge stort set hele det nuværende råderum, men vil også rulle skatte- og afgiftslettelser for ialt 2,5 milliarder tilbage og hente ekstra en halv milliard på en forlængelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode.

Derudover vil Socialdemokratiet også droppe regeringens planlagte løft af de offentlige investeringer, som giver en engangseffekt på fem milliarder kroner i 2025.

Samlet betyder det, at Socialdemokratiet indenfor råderummet kan finansiere en offentlig forbrugsvækst på 20 milliarder kroner udover det, regeringen har regnet med, og samtidig afsætte 7,5 milliarder kroner til “velfærdsprioriteter og reserver”.

Det fremgår dog også af forslaget, at de 20 milliarder kroner kun betyder, at det offentlige forbrug følger det såkaldte demografiske træk – altså de ekstra offentlige udgifter, som er en følge af, at der bliver flere ældre og børn i de kommende år.

Til gengæld regner S-planen – i modsætning til regeringen – ikke med effektiviseringer af den offentlige sektor.