Af Arne Ullum, [email protected]

Kommunerne har typisk fået mellem 70.000 og 210.000 kroner ekstra i kommunal udligning for hver fejlregistreret udlænding, som de har haft i deres CPR-register.

Nogle kommuner kan derfor have fået to- eller trecifrede milliongevinster i ekstra kommunal udligning, hvis manglende CPR-kontrol har pustet antallet af indvandrere i kommunens indbyggertal kunstigt op.

Modsat kan andre kommuner have tabt lige så store beløb, hvis de nidkært har overholdt CPR-loven og løbende fået fjernet udrejste udlændinge fra statistikken.

Præcis hvor mange penge der er tale om, er umuligt at sige, da det afhænger af, hvor mange af de sociale kriterier, de pågældende har udløst.

Men i nedenstående skema har vi gengivet de satser, som er mest relevante for fejlregistrerede udlændinge. Som det fremgår kan en fejlregistreret udlænding have udløst helt op til cirka 230.000 kroner i ekstra udgiftsgrundlag ved beregningen af den kommunale udligning, svarende til et tilskud på helt op til omkring 210.000 kroner om året.

(artiklen fortsætter under skemaet)

Alle udlændinge udløste i år et såkaldt alderskriterie på mellem mellem 24.657 og 29.998 kroner, hvis de er mellem 20 og 59 år. Men dertil kommer, at 20-59-årige udlændinge, som er udvandret, men stadig står i CPR-registeret, som udgangspunkt vil stå som værende uden beskæftigelse, og dermed udløse et udgiftsbehov på yderligere 56.768 kroner.

Frem til og med 2018 har en meget stor del af de fejlregistrerede udlændinge udover alderskriterier også udløst tilskud for personer uden erhvervsuddannelse, fordi en mangel i Danmarks Statistiks opgørelse betød, at alle udlændinge blev registreret uden uddannelse, hvis de indvandrede til Danmark efter 2006.

Dermed har fejlregistrerede udlændinge normalt som minimum udløst et udgiftsbehov på omkring 80-86.000 kroner i alderskriterie og lav uddannelse, men mange har udløst yderligere 56.786 kroner pga. manglende beskæftigelse – altså samlet omkring 135-140.000 kroner.

Men dertil kommer, at en del af udlændingene også har udløst et kriterie for lav indkomst på 69.221 kroner, men det kræver, at de enten har tjent under cirka 130.000 kroner, mens de rent faktisk boede i kommunen, eller at de har stået fejlopført i CPR-registeret i mindst tre af de seneste fire år.

Skulle personen stå registreret med bopæl i en almennyttig bolig, så ryger der yderligere 25.533 kroner oveni.

En fejlregistreret udlænding vil altså i næsten alle tilfælde have udløst et udgiftsbehov på mellem cirka 80.000 og op til cirka 230.000 kroner.

Heraf har hovedstadskommunerne typisk fået 88 procent ekstra i udligning og tilskud, mens de fleste provinskommuner har fået lidt mere. (Bemærk, at hovedstadsudligningen, som udgør 27 af de 88 procent, beregnes ud fra lidt andre parametre og vægte, og derfor skal de 88 procent læses som et cirkatal).

Dermed vil en fejlregistreret udlænding have udløst udligning på mellem 70.000 og cirka 210.000 kroner. Et simpelt gennemsnit af de to tal betyder, at 1.000 fejlregistrerede udlændinge i en kommune har udløst cirka 140 millioner kroner.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den kommunale udligning er et nulsumsspil, så hvis alle kommunerne har haft fejl i CPR-registeret, så opvejes en del af fejlen automatisk.

Men da bykommunerne typisk har en større andel af udlændinge, så har de fejlregistrerede udlændinge med stor sikkerhed flyttet betydelige tocifrede millionbeløb mellem kommunerne.

24 typisk yderkommuner har tjent på at finde fejl

For de 24 kommuner, som i år er omfattet af reglerne for faldende folketal, er regnestykket mere kompliceret. (26 kommuner ventes omfatttet for 2020).

Hvis kommunen var sikker på at være omfattet af kriteriet for faldende folketal, så har hver fejlregistreret borger godt nok givet en indtægt på 70-210.000 kroner, men samtidig kostet cirka 150.000 kroner i tabt tilskud fra puljen for faldende folketal.

Det er baggrunden for, at nogle kommuner har fokuseret på at finde de udlændinge, som har udløst mindre end 150.000 kroner i udligning, og som det derfor har været overskudsgivende at få ud af CPR-registeret.

Regnestykket ser helt anderledes ud for kommuner, som er på vej til at ryge ud af kriteriet for faldende folketal. Her betyder komplicerede regler, at kommunen i ekstreme tilfælde har kunnet vinde flere millioner kroner i udligning, ved at finde et antal udlændinge, som stod fejlagtigt opført i CPR-registeret, og som lige præcis kunne holde kommunen blandt dem, som modtog penge fra puljen.

Regnestykket for de hovedstadskommuner, som i 2019 bliver omfattet af kriteriet for faldende folketal, er om muligt endnu mere kompliceret, og reelt har kommunerne ikke de nødvendige data til at kunne beregne, hvad de har tabt eller tjent på at rydde op i folkeregisteret.

27 kommuner beholder fejl fra CPR-register frem til og med 2020

27 primært hovedstadskommuner kan glæde sig over, at de opretholder en stor del af ekstratilskuddet for udlændinge med lav uddannelse i 2019 og 2020, uanset om de har rettet CPR-registeret i 2018 eller senere.

Det skyldes, at Folketinget vedtog at kompensere hovestadskommunerne for tabet af den udligning, som de til og med 2018 havde fået for meget på grund af den manglende registrering af udlændinges uddannelse.

I og med at kompensationsbeløbet er låst fast på forskellen mellem kommunernes udligning i 2018 og 2019 på grund af den opdaterede statistik, så vil kommunerne fortsætte med at få det ekstra tilskud til det antal udlændinge, som de havde registreret ved starten af 2017,  uanset om det efterfølgende har vist sig, at en del af de udenlandske statsborgere alene eksisterede i CPR-registeret og ikke i virkeligheden.

Det er ikke mindst væsentligt for Gentofte og Frederiksberg. De to kommuner har i 2018 ryddet kraftigt op i deres folkeregister og vil dermed i 2020 og 2021 få del i det særlige tilskud for faldende folketal. Men i og med at tilskuddet til udlændinge med lav uddanelse er låst fast, så beholder de en stor del af tilskuddet for lav uddannelse til de udlændinge, som angiveligt fejlagtigt har talt med i 2018.