Af Arne Ullum, [email protected]

Umiddelbart lyder det forjættende at få store tocifrede millionbeløb i ekstra udligning på grund af faldende folketal. Men medaljen har en bagside, som ofte kan gøre det svært for at en kommune at regne den præcise effekt ud.

Det kommunale udligningssystem er opbygget på en måde, så der ud fra en lang række kriterier udregnes et teoretisk udgiftbehov for den enkelte kommune baseret dels på antal borgere i de forskellige aldersgrupper, dels på borgernes socioøkonomiske forhold.

Når en borger forsvinder ud af CPR-registeret – enten fordi vedkommende selv melder flytning eller fordi kommunen sletter vedkommende ved en kontrol – så er det derfor et kompliceret regnestykke at afgøre, hvilket effekt det får på kommunens udligning og økonomi.

Nedenfor i skemaet kan du se, hvor store udgiftsbehov, som en række forskelle karakteristika udløser.

Men først kommer spørgsmålet: hvordan et ændret udgiftsbehov påvirker den udligning, som kommunen rent faktisk modtager regnet i kroner og ører?

Det er relativt kompliceret at udregne præcist. Alle kommuner får en effekt på 61 procent fra landsudligningen, og næsten alle provinskommuner på nær de rigeste får en yderligere effekt på 32 procent fra det særlige tilskud for højt strukturelt underskud – altså samlet 93 procent.

For hovedstadskommunerne er det lidt mere kompliceret, fordi enkelte af udgiftsbehovene enten slet ikke tæller med i hovedstadsudligningen (f.eks. faldende folketal). mens andre har en anden vægt. Derfor vil effekten af et ændret udgiftsbehov variere mellem de 61 procent i landsudligningen og 88 procent (landsudligningen og hovedstadsudligningen lagt sammen).

En enkelt borger kan udløse op til 261.000 kroner i udgiftsbehov

En mistet borger i folketallet i 2019 udløser et ekstra udgiftsbehov på knapt 163.000 kroner (og dermed en stor ekstra udligning), hvis kommunen er omfattet  reglerne for faldende folketal. Til gengæld er det mere komplekst at regne ud, hvor meget kommunens udgiftsbehov falder på andre parametre.

Minimum mister kommunen et demografisk tilskud på 24.657 kroner, men hertil kommer en lang række mindre tilskud (bloktilskud, finansieringstilskud og diverse puljer), som er bestemt af folketallet.

Modsat vil den dyreste borger, som er en 64 årig udlænding med lav uddannelse uden beskæftigelse, som bor i en almennytttig bolig, og som ikke har nogen erhvervsuddannelse, udløse et samlet udgiftsbehov på godt 261.000 kroner, og dertil kommer de tilskud, som fordeles efter befolkningstallet.

Grundlæggende er der to scenarier. Hvis borgeren rent faktisk bor i kommunen og rejser til udlandet eller en anden kommune, så vil kommunen ifølge logikken i udligningssystemet i gennemsnit også slippe for udgifter svarende til udgiftsbehovet.

Er der derimod tale om en borger, som er flyttet for flere år siden, uden at kommunen har opdaget og registeret det, så har kommunen reelt fået for meget i udligning, og derfor vil det blive oplevet som et tab, når fejlen bliver rettet.