Folketinget må skære igennem og finde en løsning i striden om udligningen mellem landets 98 kommuner, lyder det fra formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard (S). (Arkivfoto). -

Folketinget må skære igennem og finde en løsning i striden om udligningen mellem landets 98 kommuner, lyder det fra formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard (S). (Arkivfoto). - - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Byrådsmedlemmer er enige om at kræve retfærdig udligning

Kommuner må selv melde sig ind i kampen om reform af udligningssystemet, mener økonomi- og indenrigsminister. KL's formand sender bolden retur til Folketinget.

Udgivet: 09/01/2019

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Der er brug for en mere retfærdig fordeling af midler mellem landets 98 kommuner.

Sådan lyder kravet fra hele 94 procent af landets kommunalpolitikere ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som nyhedsmagasinet Danske Kommuner har foretaget.

Udligningssystemet omfordeler hvert år 17 milliarder kroner mellem Danmarks 98 kommuner.

De senere år har kommunerne påpeget en række skævheder i systemet.

Allerede i 2015 aftalte et flertal på Christiansborg, at udligningssystemet skulle have en overhaling.

Et såkaldt finansieringsudvalg fik til opgave at kigge på mulige modeller.

Men da udvalgets rapport udkom i februar sidste år, kunne man ikke blive enige blandt partierne på Christiansborg om at pege på en løsning.

Også blandt kommunerne selv var der uenighed.

Kommunerne i hovedstadsområdet mente, at de skulle tilgodeses, mens kommuner i provinsen mente, at det var deres tur til at blive kompenseret.

Det fik kommunernes egen interesseorganisation, Kommunernes Landsforening (KL), til at melde sig ud af arbejdet i finansieringsudvalget.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) efterlyser nu, at kommunerne selv kommer på banen.

– Den dag alle landets 98 kommuner er enige om, hvordan udligningen skal være, vil Folketinget kunne gennemføre det, siger ministeren i et skriftligt svar til Danske Kommuner.

Men ministeren skal ikke regne med, at kommunerne kan finde fælles fodslag, lyder det fra kommunernes formand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Det er en opgave, der kun kan løses af Folketinget, mener han.

– Selvfølgelig er det ikke den rareste opgave, fordi man skal tage fra nogen og give til nogle andre. Og det bliver man sjældent populær af, men man kan ikke bede kommunerne om at løse den her opgave. Det må være Folketinget, der løser den, siger Jacob Bundsgaard til bladet.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille forventer, at regeringen vil tage sagen op igen på den anden side af et folketingsvalg.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:19

Temaer: Udligning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]