
En aktindsigt viser, at embedsmændene i Digitaliseringsstyrelsen stillede kritiske spørgsmål til flere af de potentialer, som to konsulenthuse angav i kulegravningsrapport. ( - Foto: CLAUS FISKER/SCANPIX DANMARK 2011)
Embedsmænd rejste spørgsmål om potentialet ved lavere sygefravær var overestimeret i ældrerapport
En gennemgang af centrale dokumenter fra Moderniseringsstyrelsen viser, at embedsmændene rejste en række kritiske spørgsmål til potentialevurdering fra to konsulenthuse.
Udgivet: 23/10/2018
Af Arne Ullum, [email protected]
En embedsmænd i Digitaliseringsstyrelsen rejste i foråret spørgsmålstegn ved, om konsulenterne bag en rapport om afbureaukratisering af ældreplejen overvurderede potentialet ved at nedbringe sygefraværet, når de anslog, at der kunne frigøres mellem 336 og 439 medarbejdere, hvis kommunerne målrettet forsøger at få nedbragt sygefraværet.
“I ‘vores kommuner’ (de som deltog i undersøgelsen red.) varierer sygefraværet mellem 5 og 7 pct. Det er vel i virkeligheden ganske lavt, er det ikke? Sygefraværskurven over kommuner er vel i et vist omfang “vestegnskommuneskæv.” Jeg er egentlig bare bekymret for, om potentialeopgørelsen er for stor,” hedder det i en kommentar fra chefkonsulent Mick Bundgaard Dige til konsulenterne. Chefkonsulenten var ifølge dokumenterne en af de ledende embedsmænd på arbejdet.
De to konsulenthuse Qvartz og Rambøll endte med at fastholde potentialet på 336-429 medarbejdere ved nedbringelse af sygefravær, men ordvekslingen viser sammen med en gennemgang af centrale dele af materialet bag undersøgelsen to ting.
Dels at potentialet på samlet 1700-2650 årsværk ved afbureaukratisering i høj grad hviler på en vurdering fra de to konsulenthuse bag rapporten, dels at embedsmændene tilsyneladende ikke har forsøgt at puste potentialet op for at imødekomme ministerens politiske ønsker, men tværtimod på flere punkter har stillet kritiske spørgsmål.
NB-Økonomi har gennem an aktindsigt haft adgang til listen over samtlige dokumenter i korrespondance mellem Moderniseringsstyrelsen og de to konsulenthuse, og har ud af de cirka 15.000 sider udvalgt cirka 2.000 sider, som i særlig grad kunne give et billede af, om potentialet på de 1700-2650 årsværk var drevet af konsulenternes vurdering eller et pres fra ministeriet.
Spørgsmålet blev aktuelt, efter innovationsminister Sophie Løhde ved præsentationen af rapporten fik kritik for at præsentere rapportens konklusioner som mere håndfaste, end vurderinger fra konsulenterne sagligt kunne bære.
Læs også:Løhde gav ukorrekte oplysninger om udregning af potentiale i afbureaukratiseringsplan i DeadlineDet er ikke hugget i granit
Et andet eksempel på embedsmændenes kritiske og meget faglige tilgang ses i rapporten om dagtilbud, hvor konsulenterne mener at der kan frigøres 42-105 årsværk ved øget brug af mobile devices.
“Jeg synes at det med mobile devices står lidt tyndt. Kan vi sige mere om, hvad det konkret er, der skal dokumenteres sammen med børn? Et er at tage et billede af børnene, men noget andet er jo at skrive en tekst til intranettet. Det giver ikke mere ata-tid (ansigt-til-ansigt-tid red.), at man sidder på en stue og dokumenterer over hovedet på ungerne fx.”, hedder det i en kommentar fra Mick Bundgaard Dige i et udkast fra konsulenterne.
Chefkonsulenten er også efter konsulenterne for at fremstille potentialet som værende mere sikkert, end det er ifølge hans opfattelse.
“Brug ‘generelt estimeret’ om de her beregninger, for det er jo ikke hugget i granit..,” hedder det blandt andet i en kommentar til et afsnit om, at tilbudsspecifik regulering driver 39 procent af personalets tidsforbrug i dagtilbudene.
Underbygger ministers ros til embedsmænd
Dokumenterne underbygger udtalelser fra innovationsminister Sophie Løhde (V), der på et samråd for nyligt understregede, at Finansministeriets embedsmænd har været drevet af faglighed og ikke politik i deres arbejde med kulegravningen.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18









































