Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Der skal være økonomisk incitament til at arbejde, lyder det ofte fra økonomer og politikere, og derfor skal forskellen på en offentlig ydelse og en lønindkomst være stor nok til, at arbejdsløse tager arbejde. Nu viser en oversigt fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), at det ikke kun hænger sådan sammen.

I et svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg skriver han, at kun 3.900 personer, der kan tjene op til 2.000 kroner mere om måneden ved at arbejde, er ‘fuldt ledige’. Til gengæld er 66.000 i arbejde, selvom de kun tjener op til 2.000 kroner mere ved at være i arbejde, end de kunne få på kontanthjælp eller dagpenge. 44.000 er i fuldtidsbeskæftigelse, mens 22.000 er beskæftiget cirka halvdelen af året i gennemsnit. Alle tal er fra 2015, som er de nyeste tilgængelige.

90 procent arbejder, selvom det økonomisk ikke kan betale sig

“Det viser jo, at forskelsbeløbet ikke har den store betydning. Det er ikke kun pengene, der er afgørende; det er en forfejlet tankegang”, siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører Finn Sørensen, der har bedt ministeren om at fremlægge tallene.

“Det interessante er, at 93 procent af dem, der er ramt af et meget lille forskelsbeløb, er i job alligevel. Og også i 2025 er mere 90 procent i arbejde, selvom det ifølge Cepos og regeringen ikke kan betale sig for dem at arbejde.”

I sit svar til beskæftigelsesudvalget fastholder Simon Emil Ammitzbøll-Bille tesen om, at “Et svagt økonomisk incitament til beskæftigelse svækker isoleret set tilknytningen til

arbejdsmarkedet”, men han skriver også, at “andre forhold end økonomiske incitamenter har betydning for, om den enkelte er i beskæftigelse eller ej. Der kan fx ligge en stærk tilfredsstillelse i at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, ligesom samværet med kollegaer kan have stor betydning.”

Af tabellen fremgår, at Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer, at gruppen, der tjener mindre end 2.000 kroner ved at arbejde ift. at være på offentlig forsørgelse, vil falde med 27.400 personer, når forskellige beskæftigelsesregler er fuldt implementeret i 2025.

Ud af den gruppe vil antallet som er ledige falde med 1.400, fra 3.900 til 2.500, vurderer ministeriet.

I et forbehold for tallene skriver Økonomi- og Indenrigsministeriet:

“Beregningerne tager udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i 2015, som fremskrives

til 2018 pris- og lønniveau. Befolkningens sammensætning på arbejdsmarkedstilknytning,

lønforskelle mv. fastholdes således uændret. Beregningerne kan derfor

ikke betragtes som egentlige prognoser, men som regeltekniske fremskrivninger, der

viser de isolerede virkninger på forskelsbeløbet af de gennemførte initiativer.”