Meget tyder på, at det lykkes Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) at få sit eget forslag om kompensation til kommuner igennem på bekostning af et forslag fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen (

Meget tyder på, at det lykkes Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) at få sit eget forslag om kompensation til kommuner igennem på bekostning af et forslag fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen ( - Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)

S-forslag om kompensation på 2,2 milliarder på vej til at falde

Meget tyder nu på, at Socialdemokratiets forslag om en samlet kompensation på 2,2 milliarder kroner for 69 kommuners tab på mangelfulde data om udlændinges uddannelse er tæt på at falde, lyder vurderingen på Christiansborg.

Udgivet: 06/10/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

Meget tyder på, at Socialdemokratiets forslag om kompensation på 2,2 milliarder kroner til 69 kommuner på grund af ændrede udlændingedata i den kommunale udligning falder til fordel for regeringens forslag om en overgangsordning på 1,4 milliarder kroner til 85 kommuner, der kommer på grund af reviderede data bag de såkaldte aldersbestemte udgiftsbehov.

Intet er endelig afgjort, men vurderingen i både regeringen og Socialdemokratiet er ifølge NB-Økonomis oplysninger, at det er overvejende sandsynligt, at regeringen indgår en aftale med Dansk Folkeparti, som betyder. at det er regeringens og ikke Socialdemokratiets forslag, som går igennem. Dette understreges af, at Socialdemokratiet har valgt at støtte regeringens forslag, som dermed allerede har flertal.

Og ingen af de kilder NB-Økonomi har talt med forestiller sig, at begge forslag går igennem, da det ville koste statskassen 3,6 milliarder kroner ud over de 2,2 milliarder, som allerede er givet til 27 primært hovedstadskommuner.

Grund til at ærgre sig i mange S-kommuner

Regeringens forslag kom torsdag, efter at regeringen var blevet opmærksom på, at der udover en statistikrevision af dataene for udlændinges uddannelse også var en statistikrevision af en række data, især om ældre og handicappede, som betød at 85 kommuner taber 700 millioner kroner i udligning i 2019 og 2020.

Var det ikke sket, ville regeringen næppe være kommet med et forslag om kompensation, og så tyder alt på, at Dansk Folkeparti ville have støttet Socialdemokratiets forslag. Der var formentligt også mange kommuner, som var begyndt at glæde sig til de mange penge.

Som det fremgår af en særskilt artikel her på NB-Økonomi, så er det især de store bykommuner i provinsen og i ovevejende grad Socialdemokratisk ledede kommuner, som kommer til at lide tab på grund af den nye udvikling i det, der har udviklet sig til kaotiske tilstande for den kommunale udligning.

 

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Temaer: Udligning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]