Af Arne Ullum, arne–nb-okonomi.dk

Det var et pres fra en række kommuner, som i dag fik økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) til at indføre en særlig overgangsordning, som giver 85 kommuner ialt 1,4 milliarder kroner ekstra i 2019 og 2020.

”Vi står jo i en særlig situation, hvor det desværre ikke lykkedes at lave en politisk aftale om justeringer af udligningssystemet,” siger ministeren en skriftlig kommentar til NB-Økonomi. “Efterfølgende har vi fra regeringens side valgt at lave en overgangsordning for de kommuner, der oplever store ændringer i deres økonomiske rammer som følge af revisionen af uddannelsesstatistikken, der ligger til grund for udligningen.  Nogle kommuner har gjort opmærksom på, at de oplever tab i udligningen, som jo hænger sammen med en større ændring i, hvordan kommunerne skal budgettere udgifterne til ældre og voksne med handicap. Her synes vi, i regeringen, at det er rimeligt – når vi nu står i en helt særlig situation – at der også laves en overgangsordning.”

Ministeren løfter ikke sløret for, hvilken rolle en analyse fra udligningssammenslutningen ‘RimeligUdligning.nu’ har spillet. Men det er et faktum, at overgangsordningen kommer mindre end en uge efter, at vi her på NB-Økonomi omtalte en analyse fra udligningssammenlutningen om effekterne af de nye statistikker for ældre.

Minister håber at stoppe S-forslag

Regeringens forslag kommer få dage efter, at Socialdemokratiet foreslog en bagudrettet kompensation til de 69 kommuner, som mener, at de har fået for lidt i udligningen de seneste mange år, fordi udlændinges medbragte uddannelse ikke blev regnet med i den kommunale udligning, og dermed fik især storbykommuner for meget i sociale tilskud til højtuddannede udlændinge.

Ministeren glæder sig over, at Socialdemokratiet allerede i dag har støttet hans forslag til en overgangsordning.

”Jeg har noteret mig, at Socialdemokratiets finansordfører har tilkendegivet, at partiet vil stemme for regeringens forslag, når det skal behandles i Finansudvalget,” siger han.

Ministeren og dermed regeringen vil derimod kæmpe imod forslaget fra Socialdemokratiet af to grunde.

Dels fordi forslaget vil ændre udligningen bagudrettet. Frygten er angiveligt, at det kan rejse en præcedens for, at enhver større rettelse skal ændres tilbage i tiden, og dermed skal statskassen betale, da man ikke kan tage pengene med tilbagevirkende kraft fra de kommuner, som har fået for meget.

“Jeg vil gerne advare mod at ændre udligningsbeløb bagudrettet, hver gang statistikker forbedres, eller en kommune kan få øje på en skævhed,” siger ministeren.

Et andet argument er, at en kompensation bagudrettet kunne ligne en indrømmelse til de 20 kommuner, som har bebudet en retssag mod staten for at få erstatning for den mistede udligning.

“Sagsanlæg mod staten må heller ikke gå hen at blive et pressionsmiddel, som kommunerne kan anvende for at få flere penge i udligning,” siger ministeren.

Enighed om, at ny udligning er mere præcis

Der er grundlæggende enighed blandt de eksperter, NB-Økonomi har talt med, om at den nye beregning af udligningen er mere præcis. Årsagen er, at udgifterne til pleje af handicappede og ældre tidligere blev fordelt ud fra en fordelingsnøgle, mens det nu sker ud fra den faktiske bogføring.

Eksperterne er dermed enige i ministerens udtalelse i dag om, at ”udligningen er med opdateringen blevet mere retvisende.”

Der er således ingen af de eksperter, som NB-Økonomi har talt med, der anfægter det faglige arbejde hos Økonomi- og Indenrigsministeriets embedsmænd.

Dermed ligner ændringen af de aldersbestemte enhedsbeløb umiddelbart den revision af data for udlændinges uddannelse, som flyttede 1,1 milliarder kroner i udligningen fra 2018 til 2019. Her valgte regeringen allerede i sommer at kompensere de 27 kommuner, som mistede 2,2 milliarder kroner i udligning i 2019 og 2020.

Kompensationen til de 27 primært hovedstadskommuner skabte betydelig vrede blandt mange provinskommuner, og den vrede fik ny næring, da det i sidste uge kom frem, at regeringen end ikke havde orienteret dem om, at de mistede penge på grund af de ændrede aldersbestemte udgiftsbeløb, der grundlæggende er en statistikrevision ligesom ændringen af udlændinges uddannelse.

Derfor er det næppe tilfældigt, at ministeren i sin pressemeddelse skriver, at “ordningen bliver parallel med den besluttede overgangsordning for nye data for udlændinges medbragte uddannelsesniveau.”

Ministeren fastholder, at alle er blevet orienteret korrekt og efter normal kotyme om ændringerne i udligningen.

En ekspert NB-Økonomi har talt med påpeger dog, at de to situationer ikke er helt parallelle. Årsagen er, at ændringen af ældre forskyder den byrdemæssige fordeling, som blev aftalt med den seneste udligningsreform i 2012, mens det kun er en mindre del af ændringen på udlændinges uddannelse, som var indregnet i den byrdemæssige fordeling fra 2012.