Analyse af Arne Ullum, [email protected]

Mindre end en uge efter at økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) afviste, at der var noget usædvanligt ved beregningen af den kommunale udligning i 2019, vendte regeringen i dag på en tallerken.

Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggjorde her til morgen, at regeringen vil give 85 kommuner en samlet kompensation på 1,4 milliarder kroner over de kommende to år i form af en overgangsordning.

“Regeringen vil gerne anerkende, at nogle kommuner med mange 65-84 årige kan have behov for en håndsrækning i en overgangsperiode. Nu får de mulighed for at tilpasse sig til de nye vilkår. Ordningen bliver parallel med den besluttede overgangsordning for nye data for udlændinges medbragte uddannelsesniveau,” siger ministeren i en pressemeddelelse.

Kilder med kendskab til diskussionen mellem Venstres top og en række borgmestre oplyser, at der har været et betydeligt pres fra partiet og angiveligt også dets topministre mod økonomi- og indenrigsministeren for at ændre holdning og indføre en overgangsordning.

Det blev angiveligt en for stor en belastning for Venstres top, at de skulle forsvare, hvorfor 27 hovedstatskommuner fik kompensation, da ændrede statistikker kostede dem penge, mens det samme ikke var tilfældet, når ændrede statistikker kostede provinskommunerne penge.

Udligningseksperter fandt de skjulte ændringer

Forløbet er en stor sejr for udligningssammenslutning ‘RimeligUdligning.nu’ der som omtalt her på NB-Økonomi sidste onsdag, havde fundet ud af, at 85 kommuner havde mistet 700 millioner kroner i udligning i 2019, fordi en række statistikker og formler i den kommunale udligning var ændret, uden at hverken kommuner eller Folketinget var orienteret direkte.

Statistikkerne og formlerne betød, at de såkaldt aldersbestemte udgiftsbehov ændrede sig relativt meget, og dermed tabte kommuner med mange 65-84 årige store beløb.

‘RimeligUdligning.nu’ har to af landets førende uafhængige eksperter i kommunal udligning ansat, og alligvel tog det ifølge NB-Økonomis oplysninger sammenslutningen flere uger at gennemskue de store og pludselige ændringer i den kommunale udligning.

Ministeren afviste i første omgang, at der var noget usædvanligt ved udligningen i 2019.

“Der er ikke noget nyt i, at opdateringerne giver bevægelser for de enkelte kommuner, som kan gå i forskellig retning i de enkelte år. For den enkelte kommune er det væsentlige den samlede udvikling i kommunens udligningsbeløb og skatteindtægter,” skrev ministeren i en kommentar til NB-Økonomi.

Nu anerkender ministeren i en pressemeddelse, at der er tale om større ændringer.

“Udligningssystemet opdateres årligt, så det følger udviklingen i kommunerne. Det giver hvert år bevægelser. I 2019 giver opdateringen af systemets fordeling af udgifter på aldersgrupper – alt andet lige – færre penge til kommuner med mange 65-84 årige. […] Der er tale om en mere omfattende ændring af reglerne for, hvordan kommunerne budgetterer disse udgifter,” hedder det i pressemeddelelsen fra i dag.

Hvorfor brænder ministeren en halv milliard skattekroner af

Det forhold, at regeringen nu ender med at give kompensationen ad to omgange ender med at koste statskassen omkring en halv milliard kroner om året i 2019 og 2020.

Årsagen er, at en samlet kompensation kunne have medført en nettoberegning, så eksempelvis Københavns Kommune havde fået modregnet gevinsten på de nu aldersbestemte udgiftsbehov i deres tab på de nye udlændingedata. I så fald ville København og en række andre kommuner tilsammen have fået omkring en halv milliard kroner mindre i både 2019 og 2020, – penge som staten ville have sparet.

Mens især nogle provinsborgmestre ser det som et bevidst forsøg på at favorisere hovedstaden, så er flere andre kilder uenige i, at ministeren ønsker at favorisere København i denne sag. Økonomi- og indenrigsministeren er ikke ligefrem er kendt for at kæmpe for sende flere penge til Københavns Kommune, lyder logikken fra disse kilder.

Flere og flere kilder peger derfor på, at sagen er et bevis på, at udligningssystemet er blevet så indviklet og uigennemskueligt, at end ikke Økonomi- og Indenrigsministeriets eksperter i kommunal udligning havde gennemskuet effekten af de ændrede statistikker for pleje til ældre og handicappede.

Netop udligningseksperterne i ministeriet er bredt anderkendt for deres faglige dygtighed, og dermed kan en ironisk konklusion af forløbet være, at der ikke længere er nogen, som kan gennemskue den kommunale udligning og effekten af ændringer.

Det har indtil nu været en generel opfattelse, at kun mellem et og fem mennesker i hele kongeriget forstod udligningen.