Af Arne Ullum, [email protected]

Borgerne i de kommuner, som står til at modtage 2,2 milliarder kroner fra Socialdemokatiets nye udspil om kompensation, skal ikke regne med, at pengene vil medføre færre besparelser. Men de kan håbe på, at pengene vil medføre skattelettelser, eller at allerede planlagt skatteforhøjelser bliver mindre.

Forklaringen skal ifølge flere borgmestre findes i det forhold, at der alene er tale om et engangstilskud, og at partiet ikke samtidig vil hæve den såkaldte serviceramme. Derfor kan kommunerne reelt vælge mellem at lægge pengene i kassen eller dele dem ud som skattelettelser.

Men pengene kan ikke bruges til at lempe besparelser eller til at udvide serviceudgifterne, siger Martin Damm, der borgmester i Kalundborg og næstformand for KL.

“Det kommer de ikke til. For vi skal stadig holde os indenfor de aftalte rammer,” siger han og henviser til de såkaldte service- og anlægsrammer.

Eksempelvis har KL og regeringen aftalt en serviceramme på 251,9 milliarder kroner i 2019. Det betyder, at kommunerne samlet set maksimalt må have serviceudgifter for det beløb i budgetterne, og overskrider de rammen, så mister de op til tre milliarder kroner i bloktilskud fra staten.

Ifølge de allerede indmeldte budgetter er hele servicerammen for 2019 reelt allerede brugt, og derfor kan de 69 kommuner ikke bruge nogen af pengene i 2019 til service uden at få en straf fra staten.

Fremgår af baggrundsmaterialet til S-forslag

Den manglende mulighed for at bruge pengene til bedre service fremgår indirekte af en faktaboks til Socialdemokratiets forslag, hvori det fremhæves, at kompensationen til de 69 kommuner er magen til den kompensation, som regeringen i forsommerne gav til de 27 kommuner, der mister penge i fremtiden, fordi den mangelfulde statistik i mange år har givet dem ekstra penge.

“Regeringens overgangsordning for de 27 kommuner er en såkaldt finansiel transaktion. Det betyder, at den ikke belaster det økonomiske råderum. Pegngene overføres så at sige som likviditet fra statskassen til kommunekassen,” hedder det i faktaboksen i S-oplægget.

Socialdemokratiets kommunalordfører påpegede i går, at det netop er op til KL at sikre, at de samlede budgetter holder sig indenfor rammerne.

“Lofterne er noget som fastsættes først i budgetloven og så i kommuneaftalen mellem regeringen og KL. Og det ikke dem vi er inde at pille ved,” siger Magnus Heunicke. “Det er KL’s opgave at sikre, at kommunerne samlet set kan holde den aftale, som man indgår med regeringen.”

Budgetloven tiltrækker sig normalt ikke den store opmærksomhed. Ved førstebehandlingen af budgetloven for snart et par uger siden, var der således ikke et eneste folketingsmedlem, der ønskede ordet. Derfor har borgerne ifølge Martin Damm også svært ved at forstå, at ekstra penge ikke er lig med bedre service.

“Det efterlader os med forklaringen. Folketinget står og siger, at nu er der masser af penge, men det er der kun i gåseøjne. For der er ikke masser af forbrugsmuligheder. Det er en forskel, som borgerne ikke kan skelne imellem,” siger Martin Damm.

Borgmester: Skulle jeg ansætte i år og fyre næste år

Esbjerg Kommune står at til at modtage i alt 31 millioner kroner i kompensation, men det får ikke borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) til at ændre på kommunens stramme udgiftsbudget.

“Det vil overhovedet ingen betydning få i Esbjerg, fordi det løser ingenting at sende et engangsbeløb ud i landet. Vores kommunekasse er ikke på den måde presset i forhold til 2019,” siger borgmester han.

Borgmesteren påpeger, at Esbjerg isoleret set har lidt luft i servicerammen, men at kommunen ikke har finansering på lang sigt til at udnytte den.

Hvis vi brugte pengene på service i 2020, så står vi bare året efter og skal til at skære ned igen, fordi der mangler rigtig mange penge i den kommunale økonomi, fordi  der ikke kom en aftale om udligning,” siger han. “Hvis vi ansatte varme hænder for de 31 millioner, så skulle jeg ud at fyre dem igen året efter. Det ville jo være stop and go politik, og det er ikke sådan at vi løser problemerne i Esbjerg.”

Skal erobre noget serviceramme fra andre kommuner

Den kommunale økonomi er styret på den måde, at kommunerne samlet via KL indgår en aftale med regeringen om, hvor mange penge kommunerne må bruge til service og anlæg. Herefter aftaler de 98 borgmestre, hvor meget hver enkelt kommune må bruge – ofte kaldet den faseopdelte budgetproces.

Det har traditionelt ikke skabt de store problemer på servicerammen, simpelthen fordi mange kommuner ikke har haft penge nok til at bruge deres forholdsmæssige andel af servicerammen.

Servicerammen er i realiteten fordelt for 2019, da landet byråd senest den femtende oktober skal vedtage de endelige budgetter. Derfor kan kommunerne alene bruge pengene til at sætte skatten ned i 2019, da det ikke giver problemer for de øvrige kommuner. Det vil tværtimod betyde, at kommunerne  kan reducere eller undgå en sanktion fra staten, fordi den samlede skattestigning bliver reduceret eller måske helt forsvinder.

For 2020 kan de 69 kommuner, som vil få andel i kompensationen, forsøge at få en større del af servicerammen. Men det kræver, at andre kommuner er klar til at spare. Så samlet set for alle kommuner vil de ekstra 2,2 milliard ikke kunne medføre øget service.

Alligvel er Martin Damm glad for pengene.

“Hvis der er et flertal i Folketinget, der vil kompensere de her kommuner, det hilser jeg da velkomment. Det vil også fjerne noget af den følelse af uretfærdighed, der har været kommunerne imellem; at dem der ikke har fået de penge, som de skulle have, ikke får, mens de, der har fået penge uden at skulle have dem, fortsætter med at få det, de ikke skulle have,” siger han.

Varde er en af de få kommuner, som allerede har fået kompensation, fordi kommunen er en af de få provinskommuner, som taber på de nye mere korrekte statistikker. Men de ekstra otte millioner kroner i kompensation har ikke ændret meget, for til gengæld har kommunen mister kommunen et tilsvarende beløb på en anden statistikændring, som flytter samlet 700 millioner kroner fra land- og forstadskommuner til 13 storbykommuner. Og der er ingen som taler om at kompensere kommunerne for den ændring i statistikkerne.

“Det er som at sætte et plaster på et sår, der ikke heler, men bare vokser,” siger Vardes borgmester Erik Buhl (V). Han påpeger som et eksempel, at Varde sidste år mistede 30 millioner kroner, fordi kommunens ikke længere har faldende folketal.

Både Erik Buhl og Jesper Frost Rasmussen opfordrer derfor Folketinget til at gennemføre en gennemgribende reform af den kommunale udligning.