Af Arne Ullum, [email protected]

Retssagen om den kommunale udligning har taget en uventet drejning. Kommunerne bag sagsanlægget vil ifølge advokaterne gå efter at få erklæret centrale dele af bekendtgørelsen om kommunal udligning for ulovlig.

Det centrale spørgsmål bliver, om Indenrigsministeriet har haft bemyndigelse til at indføje en passus i bekendtgørelsen om, at udlændinge med en såkaldt “uoplyst uddannelse” skal udløse tilskud og udligning som en udlænding med lav uddannelse eller uden uddannelse.

Det centrale er, at der i selve lovteksten står, at det alene giver tilskud og udligning til personer “uden uddannelse” og tilskud til familier, hvor forsørgeren har “lav uddannelse”. Intet sted i loven står der, at personer med uoplyst uddannelse skal regnes som lavtuddannede eller som en person uden uddannelse.

Den tilføjelse i bekendtgørelsen er endt med at koste omkring 70 kommuner i alt 1,1 milliarder kroner i tabt udligning og tilskud årligt.

Årsagen er populært sagt, at de store og globaliserede kommuner har fået sociale tilskud til højtuddannede udenlandske eksperter, fordi deres uddannelse fra deres hjemland ikke er samlet op af Danmarks Statistik.

Sagen bliver yderligere kompliceret af, at Danmarks Statistik godt kunne have indsamlet tallene, men valgte at droppe det, for at spare penge. Modsat tæller, at Danmarks Statistik har stor selvstændighed, selv om de hører under netop Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Formuleringen fra 1979 kan blive afgørende

Striden handler altså om, hvorvidt ministeriet har overskredet sin beføjelse ved at ændre lovens bestemmelser om definitionen af “uden uddannelse” og “lav uddannelse” ved også at indbefatte personer med uoplyst uddannelse.

Kernen i diskussionen bliver den bemyndigelse, som ministeren har til at “fastsætte nærmere regler om grundlaget for opgørelsen” af den kommunale udligning.

Bestemmelsen stammer tilbage fra lov nr. 254 af 8. juni 1979, og er ifølge et responsum fra Kammeradvokaten til regeringen “videreført flere gange uden realitetsændringer”.

Ifølge forarbejderne til loven, så er bemyndigelsen ret smal, og det er netop det, som de utilfredse kommuner ser ud til at rette skytset mod.

Om baggrunden for indførslen af bestemmelsen i lov om udligning i hovedstadsområdet fremgår det af forarbejderne, at ”[r]egler om grundlaget for opgørelsen af udgiftsbehovskriterierne, der hidtil har været medtaget i loven, foreslås fastsat administrativt. Der er ikke hermed tilsigtet nogen realitetsændring i disse regler. Forslaget skyldes alene, ar det er fundet uhensigtsmæssigt, at disse meget detaljerede tekniske regler skal fastsættes ved lov.” (Jf. Folketingstidende 1978-79, tillæg A, sp. 3847).

Ovenstående er fra Kammeradvokatens responsum, og selv om statens advokat ikke kommenterer den smalle bemyndigelse, så bekræfter alene citatet, at også Kammeradvokaten anser det for et centralt spørgsmål.

Kammeradvokat glider hen over spørgsmålet om bemyndigelse

Kammeradvokaten er i sit responsum meget klar på, at ministeren efter bekendtgørelsen har handlet helt korrekt ved at indregne udlændinge med uoplyst uddannelse under personer med lav uddannelse eller uden uddannelse.

Statens advokat er også meget klar på, at kommunerne ifølge loven ikke kan kræve tidligere års udligning ændret.

En gennemgang af de slides, som blev præsenteret på et møde med utilfredse kommuner torsdag i sidste uge, indikerer, at de juridske eksperter bag et sagsanlæg grundlæggende er enige med Kammeradvokaten i den betragtning.

Men pointen er, at hele den argumentation falder, hvis ministeren ikke har haft den fornødne bemyndigelse til at indføje de ekstra bestemmelser i bekendtgørelsen. Spørgsmålet bliver – som det tegner sig lige nu – om ministeren med ændringen har fået en “realitetsændring” ind i reglerne for udligning. Hvis svaret er ja, så har ministeriet muligvis et problem, for lovens forarbejder fra 1979 siger jo lige præcis, at der med bemyndigelsen til ministeren “ikke hermed tilsigtet nogen realitetsændring i disse regler”.

Bekræfter fokus på bemyndigelsen

Det er Hjørring Kommune, som koordinerer sagen, og her bekræfter stabschef Martin Sort Mikkelsen efter en samtale med advokatfirmaet HjulmandKaptain, at de vil fokusere på spørgsmålet om bemyndigelsen til at udvide kriteriet i bekendtgørelsen.

Advokatfirmaet er foreløbige hyret til at skrive et jurdiisk responsum om sagen, som skal være færdigt inden årsskiftet.

Advokatfirmaet ønsker ikke på nuværende tidspunkt at fremlægge den juridiske litteratur, som understøtter muligheden for at få underkendt en bekendtgørelse.

“Det er materiale, som det er vanskeligt  at finde, og det kræver ganske omfattende undersøgelser. Det er dette arbejde, som skal påbegyndes i forbindelse med udfærdigelse af det juridiske notat. HjulmandKaptains foreløbige sonderinger viser således, at det vil være muligt at finde, men materialet skal gennemgås grundigt,” skriver Martin Sort Mikkelsen i en mail.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har tidligere udtalt, at han venter at høre en nærmere begrundelse fra kommunerne.

“At føre retssager mod hinanden er ikke den måde, stat og kommuner bør have dialog på. Samtidig er det spild af skatteborgernes penge,” sagde Ammitzbøll-Bille i sidste uge.