Kommentar af Arne Ullum, [email protected]

Den 167 siders lange rapport om effektiviseringsmuligheder på dagplejeområdet og ældreplejen er spændende læsning af flere årsager.

For det første indeholder den en meget detaljeret og lærerig gennemgang af en lang række arbejdsprocesser på de to store kommunale områder. Samtidig kommer konsulenterne med en lang række betragtninger om, hvordan arbejdsgangene kan optimeres for at øge den tid, som de ansatte bruger sammen med børnene og de ældre.

Alene det gør rapporten til noget nær pligtlæsning for alle kommunale chefer på området. Der er næppe mange chefer og ledere, som ikke kan finde inspiration til, hvordan de kan forbedre og effektivisere driften, så der bliver mere tid til kerneopgaven.

Samtidig identificerer rapporten en lang række tiltag, hvor staten og kommunerne kan hjælpe effektiviseringen på vej ved at fjerne og forenkle regler og krav om dokumentation. Og endnu bedre peger den også på, hvordan man effektivt kan få stort udbytte af afbureaukratiseringen, når den kommer.

Dermed burde rapporten også være pligtlæsning for alle politikere i Folketinget og embedsmænd på Slotsholmen, som beskæftiger sig med området.

Regeringen er på vej til at ødelægge rapporten

Men rapporten er måske allerede på vej til at blive ødelagt af regeringen selv. Årsagen er, at regeringen har skamredet rapporten ved at fremstille konsulenternes vurdering af potentialet i en afbureaukratisering alt for bombastisk. Det er sket ved at fremlægge tallet på de 1700-2650 ansatte i ældreplejen og 900-1450 medarbejdere på dagtilbudsområdet som langt mere sikre, end der er belæg for i rapporten.

Regeringen har naturligvis umiddelbart vundet en PR-sejr. Pressen fik først adgang til baggrundsrapporten i slutningen af pressemødet, og dermed lykkedes det regeringen at sælge sit budskab uden støj.

Men rapporten vil blive læst, og den vil helt forventeligt blive brugt i kommunernes og fagforeningernes kamp for at tale potentialet ned.

Kampen om pengene

Når borgmestrene og KL taler rapporten ned, så er det ikke fordi kommunerne over en bred kam er håndsky for at effektivisere og spare. Det viser tallene over udviklingen i de kommunale udgifter siden 2011.

Problemet er derimod, at besparelsespotentialet indgår i de årlige kommuneforhandlinger, hvor regeringen har en naturlig interesse i at tale effektiviseringspotentialet op. Årsagen var tydelig sidste torsdag, hvor finansminister Kristian Jensen (V) indregnede effektiviseringerne i kommunene som ekstra penge til service.

Modsat har kommunerne en naturlig interesse i at tale besparelsespotentialet ned, så de sikrer sig noget økonomisk råderum.

Faren ved regeringens bombastiske brug af vurderingerne fra konsulentfirmaet er, at rapporten ender med at blive skudt ned og sammen med mange andre gode rapporter ender i skraldespanden.

Taberne i det spil bliver de mange brugere af dagtilbud og ældreplejen, som uden tvivl kunne få en bedre service, hvis rapporten blev brugt – og ikke misbrugt.

Brugerne må bare håbe, at de kommunale chefer bruger rapporten konstruktivt, og ser bort fra regeringens åbenlyse forsøg på at score nogle billige spin-point fremfor at fokusere på substansen.