Af Arne Ullum, [email protected]

Næsten alle ansøgere til puljerne for særligt vanskeligt stillede kommuner forsøger behændigt at nedtone deres egen andel af de ekstra 2,3 milliarder kroner, som staten giver til kommunerne i 2019.

En af de få undtagelser er Vordingborg Kommune, som åbent erkender, at kommunen har fået 27 millioner ekstra på grund af revisionen af data for udlændinges uddannelse ved beregningen af den kommunale udligning. Men kommunen har alligevel et velunderbygget argument for, at den alligevel skal have penge.

“I de realistiske scenarier fra Finansieringsudvalgets rapport om udligningssystemet stod Vordingborg Kommune til øgede indtægter med 50-65 mio. kr. …Der er således stadig 23-35 mio. kr. op til den indtægt som finansieringsudvalgets beregninger viste ville være rimelige for Vordingborg Kommune,” hedder det i ansøgningen.

Flere andre kommuner bruger tallene fra Finansieringsudvalget som argument for, at kommunen får for få penge i tilskud og udligning, og derfor skal have ekstra penge fra puljerne.

Nummer 1: Højt udgiftspres

Ud af de 61 kommuner, som har søgt om penge, angiver de 27 et højt udgiftspres som en primær begrundelse for deres ansøgning.

Blandt de kommuner dominerer udkantskommuner og Vestegnskommuner, der i mange tilfælde angiver en stigende tilflytning af ressourcekrævende borgere fra byområderne.

“Det stigende udgiftspres er drevet af tilflytning af borgere med sociale udfordringer, hvor flere eksempler viser, at andre kommuner anbefaler deres borgere uden beskæftigelse at flytte til Lolland, hvor boligudgifterne er lave. Tilflytningen af borgere på kontanthjælp og førtidspension er steget de senere år,” hedder det i Lollands Ansøgning. Men også en vestegnskommune som Glostrup klager over, at et stigende antal omkostningstunge borgere søger mod kommunen.

Men også kommuner fra mere rige områder i Danmark som Helsingør peger på et kraftigt stigende udgiftspres, som begrundelse for ansøgningen. Helsingør mistede sit år sit tilskud på grund af en bedring i kommunens økonomi.

Nummer 2: Udligning

Seks kommuner angiver den manglende udligningsreform som den væsentligste årsag til deres ansøgning. Favrskov Kommune påpeger vanen tro i deres ansøgning generelle skævheder i udligningssystemet som eneste årsag til ansøgningen, men en række andre kommuner følger trop i år.

Det skyldes for de restrende fem, at kritieriet for faldende folketal er blevet særligt skævt i år, fordi en kommune kan miste tocifrede millionbeløb, hvor folketallet går fra lille tilbagegang til lille fremgang.

Ikke overarskende er de tre fynske kommuner; Assens, Svendborg og Faabprg-Midtfyn i denne gruppe. De har alle mistet betydelige tocifrede millionbeløb, fordi de helt har mistet tilskuddet for faldende folketal.

Puljen for faldende folketal er ret konstant, og derfor har en række andre kommuner som Lolland og Lemvig fået flere penge – men det bruger kommunerne mindre plads på at fremhæve.

Nummer 3: Befolkningsvækst

Fem kommuner angiver et kraftigt stigende folketal som årsag til et højt udgiftspres. Fællestræk er, at de fem kommuner har problemer med, at de nye borgere trækker store udgifter, men kun leverer relativt små skatteindtægter.

“Odense Kommune oplever en høj befolkningstilvækst, som dækker over store forskydninger i alders- og beskæftigelsessammensætningen. En stor del af kommunens tilflyttere er unge og studerende, som ikke giver væsentlige indtægter, men som i stedet udfordrer udgifterne til bl.a. boligstøtte. Herudover oplever kommunen en stor tilflytning indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der søger mod kommunens udsatte boligområder – i særlig grad Vollsmose,” hedder det i ansøgningen.