Af Arne Ullum, [email protected]

Danmark kan i fremtiden indregne en større del af udgifterne til flygtningemodtagelse i udviklingshjælpen, og dermed afholde udgifterne som en del af Danmarks løfte om at bruge 0,7 procent af bruttonationalproduktet (BNP) til udviklingsbistand. Det vil samtidig betyde, at der går færre penge til traditionel udviklingsbistand.

I 2018 vil de nye regler betyde, at Danmark kan bogføre op til 100 millioner kroner ekstra af de samlede udgifter til flygtningemodtagelse som udviklingsbistand.

Og den mulighed vil regeringen ifølge Finansministeriet udnytte maksimalt.

“Det er regeringens holdning, at Danmark fuldt ud skal udnytte mulighederne for at finansiere udgifter til flygtningemodtagelse via udviklingsbistanden i overensstemmelse med hidtidig praksis,” hedder det i information fra Finansministeriet.

Det har dog ifølge regeringen ikke været drevet af et ønske om at få finansieret en større del af flygtningemodtagelsen via udviklingsbistanden.

“Det er vigtigt for regeringen at følge anbefalingerne fra OECD, så det er nemt at sammenligne udgifterne på tværs af lande,” siger finansminister Kristian Jensen i en pressemeddelelse.

Sagen har været politisk kontroversiel, fordi den traditionelle udviklingsbistand falder i takt med, at større dele af udgifterne til flygtningemodtagelse finansieres via udviklingsbistanden, der ifølge en regeringsbeslutning er låst fast til 0,7 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Beslutning letter presset på offentlige udgifter i 2018

Ikke desto mindre viser en opgørelse fra Finansministeriet, at den nye opgørelse vil hjælpe regeringen med at få budgetterne til at hænge sammen, fordi  de nye regler alt andet lige betyder, at Danmark i 2018 kan bogføre godt 100 millioner kroner ekstra af udgifterne til flygtninge under udviklingsbistand. Det kommer oveni de 965 millioner kroner til flygtningemodtagelse, som allerede kunne tages fra udviklingsbistanden.

Reelt vil beløbet dog blive mindre, fordi antallet af asylansøgere og familiesammenførte forventes at blive markant lavere end forventet, da regeringen sidste sommer udarbejdede prognosen til finanslov 2018.

Nettoeffekten bliver derfor, at staten både sparer penge, fordi antallet af flygtninge og familiesammenførte falder, og fordi en større del af udgifterne kan henregnes som ulandsbistand.

Ifølge notatet fra Finansministeriets vil faldet i udgifterne være så stort, at det set ud fra bistandskontoen mere end opvejer finanseringen af den stigende andel af udgifterne til flygtningemodtagelse i 2018.

Danmarks samlede ulandsbistand udgør i 2018 knapt 16 milliarder kroner, og heraf vil 1,1 milliard gå til flygtningemodtagelse, hvis man tager udgangspunkt i de oprindelige prognoser for antallet. Reelt bliver beløbet dog lidt lavere på grund af det faldende antal asylansøgere og familiesammenførte.