Af Arne Ullum, [email protected]

Den manglende udligningsreform skaber en dramatisk omfordeling af penge mellem en lang række udkantskommuner.

Udkantskommuner med en svag fremgang bliver voldsomt straffet, mens en række andre udkantskommuner med fortsat tilbagegang er de store vindere i udligningsspillet.

Det viser de tal, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har offentliggjort om fordelingen af den kommunale udligning og tilskud for 2019.

De største tabere skal findes på Fyn og Langeland. Her mister fire udkantskommuner tæt på 170 millioner kroner, fordi kommuner ikke længere har en svag befolkningstilbagegang, men derimod en svag fremgang i befolkningstallet.

Assens taber over 40 millioner kroner på grund af bare otte borgere

Forklaringen på de markante ændringer i udkantskommunerne skal findes dybt nede i de tekniske definitioner i udligningssystemet.

Der er en samlet pulje på cirka 2,1 milliarder kroner som fordeles til de kommuner, som har haft tilbagegang i folketallet de seneste fem år. Fordelingsnøglen er summen af de seneste fem års tilbagegang i folketallet i forhold til året før.

Det betyder, at en kommune som eksempelvis Assens de seneste år har fået store tilskud for det fald, som kommunen havde i folketallet 2013 og 2014. Men da kommunen netop i år passerer nulpunktet og ikke længere har tilbagegang i folketallet målt over de seneste fem år, så mister kommunen i et hug et samlet tilskud på cirka 43 millioner kroner.

Systemets svaghed undestreges af, at Assens Kommune ville have opretholdt sit tilskud for faldende folketal, hvis blot kommunens folketal pr. 1. januar 2018 været otte lavere.

Sidste kommune med fald i folketal får 2,1 milliarder kroner 

Til gengæld kan de glæde sig i en anden fynsk kommune. Kerteminde får cirka 11 millioner kroner ekstra, selv om kommunen har oplevet et mindre fald i folketallet end tidligere.

Årsagen er, at puljen på de 2,1 milliarder kroner fordeles forholdsmæssigt efter faldet i folketallet. Dermed stiger tilskuddet på mistet borger dramatisk, når færre kommuner har tilbagegang i folketallet.

Mens kommunerne i 2018 fik cirka 103.000 kroner pr. mistet indbygger, så stiger det tal i 2019 til cirka 151.000 kroner. Så selv om Kerteminde i 2019 kun får tilskud for 241 i stedet 267 borgere, så sikrer det stigende tilskud pr. mistet borger kommunen flere penge.

For de sidste udkantskommuner med massiv tilbagegang i folketallet er det store penge. Den lille Lemvig Kommune med knap 20.000 indbyggere får således 167 millioner kroner i tilskud på grund af faldende folketal eller knapt 8.400 kroner pr. indbygger. Alene fra 2018 til 2019 er tilskuddet steget med 52 millioner kroner.

Eksperterne i det særlige Finansieringsudvalg har flere gange peget på, at kriteriet om faldende folketal er “ustabilt”, hvilket er embedsmandssprog for, at de enkelte kommuners tilskud er præget af tilfældighed.

Kritereriet stod til en forandring i de forslag til udligningsreformer, som lå på bordet inden forhandlingerne brød sammen i foråret. Uden en lovændring vil ustabiliteten ifølge de tilgængelige tal fra Danmarks Statistik vokse.

I 2020 står yderligere en række kommuner til at miste tilskuddet, mens deciderede udkantskommuner som Lemvig og Lolland står til at vinde nye store tocifrede millionbeløb på ordningen.

Rent teknisk er ordningens skruet sådan sammen, at hvis een kommune på et tidspunkt ender som den eneste med tilbagegang i folketallet, så vil kommunen få alle 2,1 milliard kroner – også selv om tilbagegangen blot er på en person.

Rettelse: Årstal i skema ændret fra 2020 til 2018.