Danskerne søger fortsat mod de store byer, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. (

Danskerne søger fortsat mod de store byer, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. ( - Foto: Torben Christensen/Scanpix 2015)

Vi samler os mere og mere i byerne

I en større analyse konkluderer Danmarks Statistik, at både befolkningen og arbejdspladserne koncentreres mere og mere i byerne. Men vandringen går også fra de små til de større byer i de enketle kommuner.

Udgivet: 12/06/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Michael Larsen

Journalist

Del artiklen:

Af Michael Leif Larsen

Vandringen mod byerne fra landdistrikter og småbyer fortsætter. Alene befolkningstallet i København er de seneste 10 år vokset med 100.000, hvilket svarer til en tredjedel af stigningen i hele Danmarks befolkning. Men befolkningstallet er også vokset omkring andre større byer, ikke mindst i østjylland,  mens det er faldet i landområder som fx Bornholm, Lolland og Langeland samt nogle områder i nord- og sydjylland.

Især de unge søger mod de voksende byer

Det er især de unge, som søger mod byerne, og det er især de ældre på over 60 år som bliver på landet og i småbyerne. Op imod 2 ud af 3 unge bor i byer med mere end 20.000 indbyggere, mens 2 ud af 3 på over 60 år foretrækker landdistrikter og byer med under 20.000 indbyggere.

I langt de fleste kommuner var andelen af indbyggere i den største by i forhold til kommunens samlede antal indbyggere by større end den var i 2007. Udover at befolkningen koncentreres mere og mere i og omkring de største byer, så  er der altså også en landsdækkende tendens til, at befolkningen trækker mod den største by inden for rækkevide, mens småbyer og landområder affolkes.

Arbejdspladserne koncentreres også i byerne

Også arbejdspladserne og jobmulighederne samler sig mere og mere omkring de store byer. Selvom beskæftigelsen i hele landet var 1,4 % lavere i 2016 end i 2008, så var beskæftigelsen i denne periode i nogle storby- og forstadskommuner 10 % højere end landsgennemsnitttet,  mens den i nogle landkommuner var 10 % lavere. Analysen peger med København som eksempel på, at en af åragerne til beskæftigelsesudviklingen kan være, at byerhverv som fx advokat, arkitekt og rengøring samt handel og transport nu står for en større andel af det samlede antal arbejdspladserne end tidligere.

Jobtilgængelighed måler, hvor mange job, der kan pendles til, og som altså teoretisk set er tilgængelige for arbejdskraften. Jobtilgængeligheden er især omkringede store byer steget, mens der for arbejdstagerne  i landområderne er blevet færre jobmuligheder.

Analysen fra Danmarks Statistik konstaterer at, tendensen til urbanisering er global og på arbejdstagersiden blandt andet kan skyldes tilgængelighed til mange jobs, ligesom det på virksomhedssiden bl.a. kan skyldes adgang til et stort lokalt arbejdsmarked.  Selv om det er svært at opgøre urbaniseringsgrader på tværs af lande, så vurderer Danmarks Statistik på baggrund af tal fra EU´s statistikkontor Eurostat, at Danmark ikke er mere urbaniseret end gennemsnittet af EU, og at Danmark er mindre urbaniseret end fx Holland, Storbritannien og Tyskland.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]