Af Arne Ullum, [email protected]

Med et løft på 1,2 milliarder kroner i servicerammen er den netop indgåede kommuneaftale den mest favorable for kommunerne, siden finanskrisen satte sig i de kommune budgetter i 2010. Samtidig får kommunerne et løft i anlægsrammen på 0,8 milliarder til ialt 17,8 milliarder kroner, ligesom det særlige finanseringstilskud på 3,5 milliarder kroner opretholdes.

KL’s formand Jakob Bundsgaard kunne efter afslutningen af forhandlingerne ikke pege på en kommuneaftale, som har været mere favorabel for kommunerne i de seneste 8-9 år.

“Jeg kan roligt sige, at det er den bedste aftale, jeg har været med til at forhandle, men det er ikke en aftale, der løser alle udfordringer. Vi får et løft 1,7 milliarder, hvoraf vi selv finansierer en del af det (0,5 milliarder red.), demografipresset er vel 1,3 til 1,4 milliarder, og så har vi opgaveglidning på sundhedsområdet og psykiatrien, som presser. Så vi kommer ikke uden om, at der rundt i kommunalbestyrelserne er brug for en skarp prioritering og nogle svære beslutninger. Så man vil nok opleve, at det bliver en nemmere opgave, end hvis vi ikke havde lavet aftalen, men det bliver ikke nogen dans på roser,” siger KL-formanden.

Løft på 1,2 eller 2,3 milliarder, afhængigt af synsvinkel

Kommuneaftalen er sådan skruet sammen, at man alt efter ønske kan tale om et løft på alt mellem 1,2 milliard og 2,3 milliarder.

Årsagen er, at man starter med at skære 0,5 milliarder af servicerammen på grund af kommunernes bidrag til den særlige moderniserings- og effektiviseringspulje. Derefter lægges der 1,7 milliarder oveni, og så kan man også lægge de 600 millioner kroner oveni, som kommer fra de effektiviseringer, som kommunerne selv får lov til at beholde.

Facit er derfor, at såfremt man alene ser på løftet i servicerammen, så er den 1,2 milliarder.

Hvis man tror på, at kommunerne reelt kan effektivisere for den aftalte milliard i moderniseringsprogrammet samt 100 millioner på erhvervsfremme, så får borgerne ekstra service svarende til 2,3 milliarder kroner.

Jakob Bundsgaard (S) fokuserede på det rene løft i servicerammen, altså de 1,2 milliarder kroner.

“Sidste år fik vi 300 – så det er fire gange så meget vi har fået i år,” siger Jacob Bundsgaard.

Finansminister Kristian Jensen (V) brugte ikke overraskende de 2,3 milliarder kroner, da han fremhævede at regeringen med dagens aftale prioriterer øget velfærd til borgerne.

Anlæg løftes med 0,8 milliarder kroner

Finansministeren fik til gengæld gennemført en anlægsramme på 17,8 miliarder, som kun er et løft på 0,8 milliarder og langt fra de 21 milliarder, som var summen af kommunernes samlede ønsker.

Anlægsrammen er fastsat i løbende priser, og det betyder, at cirka 340 millioner kroner af væksten på de 800 millioner er prisregulering. Den reale vækst er derfor blot omkring 460 millioner kroner eller cirka 2,7 procent.

Både regeringen og KL var enige om, at det ville være bedst at trække jordkøb ud af anlægsrammen, men det gav så mange tekniske problemer, at det istedet er aftalt at udrede området men henblik på at gennemføre den ændring i 2020.

Regeringen fik til gengæld ikke held med at få sit krav om sanktioner på anlægsområdet igennem. Det betyder, at kommunerne som hidtil alene får en straf, hvis de samlede anlægsbudgetter ikke overholder anlægsrammen. Regeringen havde ønsket en sanktion, hvis regnskaberne ikke svarede til anlægsrammen, men det afviste KL bastant under forhandlingerne.

Uændret finanseringstilskud

Det lykkedes KL helt at afværge finansministerens krav om, at det særlige finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner skulle bortfalde. De hidtidige fordelingskriterier fastholdes, hvilket betyder, at to af de 3,5 milliarder kroner alene gives til de fattigste kommuner.

De 3,5 milliarder bliver ikke pristalsreguleret, og dermed falder beløbet reelt med cirka 60-70 millioner kroner.

Samtidig vil regeringen give 1,1 milliard kroner i et særligt likviditetstilskud til de 27 kommuner, som mister et tilsvarende beløb i udligning på grund af nye og ifølge Danmarks Statistik mere retvisende tal for udlændinges uddannelse.

Pengene gives under forudsætning af, at den enkelte kommune ikke hæver skatten. Det frygtede regeringen ville ske, fordi en stor andel af de 27 kommuner har såkaldt frit lejde til at sætte skatten op, fordi de tidligere har sat den ned. (se særskilt artikel)