Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen vil ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille fastholde sit ønske om at fjerne det særlige finansieringstilskud til kommunerne på 3,5 milliarder kroner, når den om kort tid går igang med at forhandle med KL om en aftale for den kommunale økonomi.

“Vi har altid et ønske om, at det skal væk eller være så lavt som muligt,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Han forsøgte under de netop kuldsejlede forhandlinger om kommunal udligning ifølge det foreliggende aftaleudkast at få en passus ind om, at tilskuddet skulle helt væk som led i en reform af udligningssystemet.

Dermed er der lagt op til endnu en holmgang mellem regeringen og kommunerne om det særlige finanseringstilskud, som ofte også kaldes et likviditetstilskud. Det skyldes at kommunerne set under et ikke må bruge pengene, da de i så fald ville overskride de samlede udgiftsrammer i budgetloven. Derfor vil tilskuddet for alle kommuner samlet set lidt firkantet sagt ende som en øget kassebeholdning, hvilket også har været billedet det seneste år.

Regeringen begrunder da også fjernelse af tilskuddet med, at “princippet om balance mellem kommunernes udgiftsrammer og finansering igen vil være gældende,” fremgår det af et aftaleudkast, erfarer NB-Økonomi.

Men for de enkelte kommuner kan verden se meget anderledes ud. En række kommuner med svage indtægter bruger således finanseringstilskuddet til forbrug – og uden tilskuddet ville de ikke have indtægter til at bruge deres del af udgiftsrammerne.

Regeringen kan dog næppe fjerne eller reducere tilskuddet, medmindre KL stik imod sædvane støtter forslaget. Det skyldes en særlig aftale imellem en række af Folketingets partier, som betyder at regeringen kun kan regne med et flertal bag kommuneøkonomien, hvis der er indgået en aftale med KL.

Uden en aftale skal regeringen finde et flertal, som direkte vil tage finansieringstilskuddet fra kommunerne uden en aftale. Dansk Folkeparti afviser allerede nu at støtte sådan et forslag.

“Det bliver ikke med DF’s støtte, at regeringen kan fjerne finansieringstilskuddet uden accept fra KL,” fastslår partiets kommunalordfører Susanne Eilersen.

Udligning lander indirekte på KL’s bord

Striden om finanseringstilskuddet betyder samtidig, at udligning mellem rige og fattige kommuner uundgåeligt kommer til at lande på KL’s bord i forbindelse med kommuneforhandlingerne. Ikke i en strengt juridisk forstand, fordi udligningselementet i finansieringstilskuddet ikke er en del af lov om kommunal udligning, men derimod en aftale mellem regeringen og KL.

Men i økonomisk forstand er det udligning, fordi 2 ud af 3,5 milliarder af finansieringstilskuddet fordeles efter kriterier, som minder meget om den kommunale udligning. En milliard fordeles forholdsmæssigt efter folketallet til kommuner med et beskatningsgrundlag pr. indbygger under landsgennemsnittet og en milliard fordeles til de kommuner, som har et strukturelt underskud over landsgennemsnittet.

DF til KL: Husk, at I repræsenterer alle danske kommuner

Både økonomi- og indenrigsministeren og Dansk Folkepartis kommunalordfører erkender, på NB-Økonomis spørgsmål, at kommuneforhandlingerne dermed kommer til at beskæftige sig med et element, som har ligheder med udligningsdiskussionen.

“Da går jeg ud fra, at KL stadig er en organisation, som repræsenterer alle 98 kommuner og det må også være med de briller, at de kigger på, hvordan finanseringstilskuddet skal ændres, udfases eller hvad der skal ske med det,” siger Susanne Eilersen, som også er viceborgmester i Fredericia Kommune.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille vil afvente forhandlingerne med kommunerne.

“Det må vi forholde os til, når vi sidder med kommunerne. Det kan være, at der er nogen af diskussionerne, som Folketinget ikke har villet løse, at man så kan tage dem med kommunerne – det kan være et forsøg værd,” siger han.

KL trak sig i december fra Finansieringsudvalget efter et stormfuldt bestyrelsesmøde, hvor provins- og hovedstadskommunerne røg i direkte konflikt om den kommunale udligning.