Af Arne Ullum, [email protected]

Et forslag fra regeringen i de aktuelle udligningsforhandlinger vil koste 26 udkantskommuner knapt 1,7 milliarder kroner i kommunal udligning allerede i 2019, hvis man sammenligner med, hvad kommunerne rent faktisk får udbetalt i år.

Gennemføres forslaget vil udkantskommunerne stå som de samlede største tabere ved de ændringer af den kommunale udligning, som forhandles intenst i Økonomi- og Indenrigsministeriet i disse uger.

Kilder tæt på forhandlingerne oplyser til NB-Økonomi, at regeringen har fremlagt et udkast til en politisk aftale, som indeholder en række ændringer i forhold til de fem modeller, som Finansieringsudvalget fremlagde i sin rapport.

Lille ændring i formel koster udkantskommunerne cirka 700 mio. kr. ekstra

En lille men vigtig ændring er en yderligere nedskæring af et særligt tilskud til kommuner med faldende folketal. Mens udkantskommunerne i dag deler en pulje på godt to milliarder kroner efter deres fald i folketallet, så foreslog finansieringsudvalget, at de i fremtiden skal indregne 100.000 i deres strukturelle udgifter pr. mistet borger. Det vil i praksis sige, at de får cirka 90.000 kr. i udligning pr. mistet borger.

Det ville i sig selv koste udkantskommunerne omkring en milliard kroner i 2019, men nu skærper regeringen forslaget ved også at ændre på formlen for udregningen af faldet i folketallet.

Hidtil har beregningen taget udgangspunkt i faldet i folketallet over de seneste fem år, men det vil regeringen ændre til de seneste to år. Dermed reduceres det fald i folketallet, som udløser tilskud. Den samlede effekt er, at udkantskommunerne ikke taber cirka en milliard i 2019, men derimod knapt 1,7 milliard kroner.

Tre kommuner stod allerede efter de gældende regler til at miste tilskuddet, men de penge ville efter de nuværende regler være endt hos de resterende kommuner.

Koster Lolland fem skattepoint

For Lolland Kommune betyder den samlede ændring et tab på cirka 225 millioner kroner, hvis man sammenligner det faktisk udbetalte tilskud for fald i folketallet i år med det, som kommunen vil få i 2019, hvis regeringens forslag bliver til virkelighed.

“Det gør jo vores opgave med at drive en kommune helt umuligt. Det svarer til fire-fem skattepoint,” siger Lollands kommunaldirektør Thomas Knudsen med lettere vantro i stemmen.

Tabet består dels af en effekt af finansieringsudvalgets oprindelige forslag og en effekt af regeringens skærpede forslag.

Som NB-Økonomi kunne fortælle i går, så fremgår effekten af Finansieringnsudvalgets forslag ikke af de konsekvensberegninger for hver kommune, som er en del af rapporten.

Læs også:Udligningsrapport skjuler milliardtab for yderkommuner

Sagen kommer op i Folketinget

På baggrund af omtalen i NB-Økonomi sendte enhedslisten kommunalordfører allerede i går et spørgsmål til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille om sagen.

“Vil ministeren kommentere artiklen i NB Økonomi d. 22. marts 2018 “Rapport skjuler trecifret milliontab for yderkommuner”, svare på kritikken og følge opfordringen om, at tabene for de pågældende kommuner som følge af beregningen af folketal bliver lagt åbent frem inden der indgås en evt. aftale om justering af udligningssystemet,” lyder spørgsmålet.

 

Bemærk: De tre fynske kommuner Assens, Svenborg og Faaborg-Midtfyn ville også efter de gældende regler miste deres tilskud i 2019 på grund af fremgang i folketallet.