
900 kontanthjælpsmodtagere har modtaget over 3,5 mio. i offentlige ydelser de seneste 20 år
900 kontanthjælpsmodtagere har over de seneste 20 år samlet modtaget over 3,5 millioner hver i offentlige ydelser. Det viser nye tal fra beskæftigelsesministeren, som mener, at det understreger problemet med langtidsparkerede borgere.
Udgivet: 22/03/2018
En lille gruppe på 900 mennesker har modtaget over 3.580.000 kroner i offentlige ydelser fra 1996 til 2015, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet. Der er tale om personer, som har været på uafbrudt kontanthjælp i alle tyve år, og ud af gruppen udgør ikke vestlige indvandrere 36 procent – men procenten er over 50 procent for de 100, som har modtaget over 249.000 kroner om året.
“Blandt de kontanthjælpsmodtagere, som har modtaget allermest i samlede offentlige ydelser de sidste 20 år, har omkring halvdelen ikke-vestlig baggrund. [Det] understreger endnu engang, at vi, foruden udfordringen med langtidsparkerede borgere i kon- tanthjælpssystemet, har en integrationsudfordring,” skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i sit svar.
Indvandrere er endt i langvarig passivitet
Han erkender, at årsagen til problemet skyldes mange års svigt -og dermed også perioder, hvor de borgerlige selv har siddet med regeringsmagten.
“Vi har alt for længe ikke stillet de nødvendige krav om job og selvforsørgelse, og mange indvandrere er derfor endt i langvarig passivitet. Det er afgørende, at de får tilknytning til det danske arbejdsmarked og ikke fastholdes i en passiv forsørgelseskultur. Det gør vi op med gennem trepartsaftalen om integration og regeringens øvrige initiativer som fx Jobreform fase 1, integrationsydelsen og senest vores ud- spil mod parallelsamfund,” hedder de ti svaret.

aum
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18









































