Af Arne Ullum, [email protected]

Regionale geografiske elementer spiller en større rolle i vores nabolandes kommunale udligningssystemer. I Norge er der eksempelvis både store ekstratilskud til udkantskommuner og storbyer, mens der i Holland er et særligt tilskud til storbyer.

Det fremgår af en baggrundrapport til Finansieringsudvalgets arbejde, som VIVE netop har offentligtgjort. Den lander dermed midt i den aktuelle strid mellem provinsen og hovedstaden om den kommunale udligning.

Norge, Sverige og Finland giver mere til udkantskommuner

Ifølge rapporten giver de øvrige skandinaviske lande relativt omfattende tilskud til udkantskommuner.

I Norge er der ligesom i Danmark en række kritierier for befolkningstætheden, men derudover får alle kommuner udligning efter en grundudgift på 12,8 millioner kroner, hvilket er et stort beløb i de mindste norske kommuner, som kan være helt ned ti lgodt 3.000 indbyggere.

Der ud over er der i Norge særlige regionale tilskud, som fordeles i to runder. Først fordeler regeringen pengene til fylkerne, hvor en slags amtmand, så igen fordeler ud til kommunerne.

Endelige får særlige områder tilskud. Kommunerne i Nordnorge får et særligt tilskud, men det gør kommunerne Sydnorge også, selvom beløbet er noget lavere end i Nord. Desuden får de fire store byer får et særligt tilskud for at opveje de ekstra sociale problemer, som ofte samles i storbyerne.

Ifølge udvalgsrapporten, der har en af Danmarks førende eksperter i udligning, Niels Jørgen Mau, som hovedforfatter, så kan man ikke sammenligne Norge og Danmark direkte.

“Geografien i de øvrige nordiske lande både har en større udstrækning og stærkere variation mht. befolkningens lokalisering end i Danmark. Heraf følger sandsynligvis større forskelle i produktionsvilkår/tilgængelighed for kommunale ydelser end her i landet,” hedder det i rapporten.

Der er ingen vurdering af, om det ville øge retfærdigheden i det danske udligningssystem at øge de geografiske elementer.

Hovedstadesudligning skal sikre ekstra udligning

Rapporten giver dog en god historisk beskrivelse af Hovedstadsudligningen, som ifølge rapporten skal ses som et klart regionalt element i udligningen.

“For nogle ordninger vurderes baggrunden for deres etablering (eller en del af denne baggrund) at være ønsket om at foretage en omfordeling inden for et geografisk område, som ikke håndteres af det generelle system. Det gælder således for den danske hovedstadsudligning, hvor ønsket har været at foretage en særlig omfordeling inden for dette område, som har karakter af et arbejdsmarked,” hedder det i rapporten.

Rapporten forholder sig ikke til, om der er andre områder i Danmark, hvor arbejdsmarkedet efterhånden er smeltet så meget sammen, at det giver anledning til at overveje særlige regionale udligningssystemer.