Nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet sætter navn på de 25 fattigste kommuner i det fremtidige udligningssystem.

NB-Økonomi har valgt at bringe tallene for model tre, som fortsat fremstår som den mest sandsynlige løsning.

Tallene viser, hvor stort set strukturelt underskud kommunerne vil få pr. indbygger efter de har modtaget udligning. Der indgår ikke tilskud og udligning gennem andre ordninger som udlændingeudligning, beskæftigelsestilskud,ø-tilskud, særtilskud mv., og her får de fattigste kommuner typisk betydelige tilskud.

Det strukturelle underskud udtrykker, hvordan en kommunes regnskab ville se ud, hvis den havde udgifter som landsgennemsnittet korrigeret for sociale og demografiske forhold og havde en gennemsnitlig skatteprocent og grundskyldsprocent.

Udgifterne fastsættes gennem kriterierne i udligningsordningen og er dermed afhængig af, om de valgte kriterier afspejler det virkelige udgiftsbehov.

Kommuner med strukturelt underskud over landsgennemsnittet kan enten vælge at have et lavere serviceniveau, opkræve mere i skatter eller på kort sigt tære på kassebehdoldningen.

I 2017 havde provinskommunerne ifølge Kommunale Nøgletal en gennemsnitlig skatteprocent på 25,40, mens den var 24,18 i hovedstadskommunerne.