Af Arne Ullum, [email protected]

Mens økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) kræver skattelettelser i kommunerne, så oplever ni kommune det absurde, at de bliver straffet af netop Ammitzbøll-Billes ministerium, hvis de sætter skatten ned.

Det er ministerens partifælle Joachim B. Olsen, som via et spørgsmål i Folketinget har fået den umiddelbart absurde detalje i den kommunale udligning frem i lyset. Det kunne tyde på, at ministeren faktisk gerne vil have belyst det forhold, som er en del af det udligningssystem, som sidst blev ændret i 2012.

Joachim B. Olsen erkender, at det virker absurd, men afviser, at det er partikollegaens ansvar.

“Vi har et udligningssystem, der gør at kommunerne får en uhensigtsmæssig adfærd. Hvis en kommune sætter skatten ned, så har det nogle positive konsekvenser for samfundet som helhed, fordi det får folk til at arbejde lidt mere, og det øger velstanden, og gavner alle danskere – også staten. Men det koster nogle kommuner mere, end de får ud af det,” siger Joachim B. Olsen.

Brøndby straffes med 55 procent

Og det er ikke småpenge for flere af kommunerne. I Brøndby Kommune skal byrådet regne med, at det koster kommunekassen 1,55 kroner, hver gang man sætter skatten ned med en krone. Modsat kan kommunen så glæde sig over, at de kan hæve et tilsvarende øget tilskud fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvis de sætter skatten op.

Det hører dog med til historien, at det kun er tre af de ni kommuner, som får en straf på over 20 procent for at sætte skatten ned.

Seks andre kommuner straffes for at sætte skatten op

I en række nordsjællandske kommuner er det lige modsat. Her mister man store beløb i udligning, hvis man sætter skatten op, og derfor satser mange af de kommuner på i stedet at opkræve pengene fra borgerne via brugerbetaling.

Derfor straffer udligningen skattelettelse

Forklaringen på at kommunerne bliver straffet for at sætte skatten ned skal findes i en detalje i den kommunale udligning. Her er en bestemmelse om såkaldt overudligning. Den skal sikre, at ingen kommuner mister mere end 93 procent i udligning af en ekstra skatteindtægt, som følge at fremgang i kommunens skattegrundlag.

Men bestemmelsen betyder på grund en række komplekse sammenhænge, at nogle kommunerne bliver enten straffet eller belønnet for at sænke skatten – stik imod ideen i udligningssystemet.

“Udgangspunktet er, at udligningen er baseret påen kommunes beskatningsgrundlag. Det vil sige, at kommunens egen udskrivningsprocent ikke har betydning for kommunens udligningsbeløb. Nar en kommune sænker sin udskrivningsprocent, vil det således ikke fåbetydning for kommunens udligning. Der er imidlertid en undtagelse herfra – den såkaldte overudligningsordning,” hedder det i svaret fra ministeren.