Mens statsminister Mette Frederiksen på Kommunalpolitisk topmøde lovede, at “regeringen og KL skulle stå på mål i fællesskab” for effekten af de bebudede administrative besparelser og at regeringen vil "forpligte sig til at foretage konkrete regelforenklinger", så lover finansminister Nicolai Wammen nu kun “en dialog med KL” om besparelserne.

Det fremgår af nyt folketingssvar fra finansminister Nicolai Wammen (S) til Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted.

"Regeringen vil senere fremlægge bud på fordelingen af administrationsbesparelsen mellem kommuner og regioner. Samtidig ønsker regeringen dialog med KL og Danske Regioner om, hvordan man kan løse udfordringerne med statslige regler mv., der opleves i kommuner og regioner," skriver Wammen i folketingssvaret.

Selvom det kan lyde som en nuance, så er der er en markant forskel i løfterne fra de to ministre.

Wammens svar betyder, at kommunerne og regionerne får pålagt en rammereduktion på en milliard kroner ved økonomiforhandlingerne i juni, og der blot er et tilsagn fra regeringen om en dialog om reduktion i det bureaukrati, som staten udløser.

Statsministerens udtalelser blev ellers tolket som et løfte om, at KL og regeringen først identificerede de konkrete sparemuligheder på administrationen og derefter skar pengene væk.

Ukonkrete svar koster historisk set kommunerne penge

Kommunerne har tidligere haft dårlige erfaringer med uforpligtende løfter om dialog i relation til afbureaukratiseringer.

Det måske værste eksempel var i 2018, da den daværende VLAK-regering lovede at fremlægge en “afbureaukratiseringsreform, som skal nedbringe bureaukratiet i den offentlige sektor og dermed frigøre tid til kerneopgaven,” som der skulle være tæt dialog om mellem regeringen, KL og Danske Regioner.

Afbureaukratiseringsreformen kom aldrig, og kommunerne stod tilbage med en reduceret serviceramme og uændret eller måske endda voksende bureaukrati.

Præcis det samme har kommunerne oplevet med den nuværende finansminister i forhold til det specialiserede socialområde.

I 2021 aftalte man i økonomiaftalen for 2022, at regeringen skulle igangsættes en evaluering af det specialiserede socialområde, så kommunerne havde en chance for at finansiere opdriften på det specialiserede socialområde, da de ikke fik penge til det i aftalen. Men det arbejde blev først nedsat få dage før, at økonomiaftalen for 2023 skulle i hus.

Udvalget når ikke at blive færdig med sit endelige arbejde, før økonomiaftalen for 2024 skal landes. De vil således kun præsentere en delevaluering i løbet af maj.

Resultatet af den regeringsmanøvre har været, at kommunerne selv har finansieret opdriften på handicapområdet, uden at få anvist, hvor de reelt kan spare.

Kommunerne kan derfor ende med, at historien gentager sig - at de skal finde besparelser uden regeringens hjælp - da besparelsen ifølge samme folketingssvar bliver en realitet allerede fra 2024.

Besparelserne ligger fast

Selvom finansministeren kun vil forpligte sig til en dialog, så understreger han i sit svar, at besparelsen ligger fast.

"Det er korrekt, at kommunerne og regionerne skal nedbringe udgifterne til administration med 1,0 mia. kr. i 2024 stigende til 3,0 mia. kr. i 2030 til finansiering af en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd."

I regeringsgrundlaget var tidspunktet for besparelsen uklar, da der kun står, hvornår udmøntningen af pengene skal bruges, men ikke hvornår rammen for finansieringen (dvs. administrationsbesparelser) skal falde.

"Regeringen vil derfor invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntning af en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. Rammen finansieres af besparelser på kommuner og regioners udgifter til administration," står der i regeringsgrundlaget.

Det åbnede ellers et lille vindue for, at der var tid til grundigt at finde områder, hvor regeringen kunne fjerne lovgivning, så administrationen kunnen fjernes. Men det vindue er nu lukket.

Alternativt skal regeringen fremlægge et lovkatalog om at fjerne administration inden økonomiforhandlingerne går i gang om en måned, så kommunerne kan være sikre på, at de får fjernet regler i takt med, at besparelserne skal falde.