Borgmesteren i Kerteminde har al mulig grund til at ærgre sig, når han læser de detaljerede opgørelser over, hvorfor hans kommune ikke får en krone fra den særlige pulje på én milliard kroner målrettet udsatte -ø og yderkommuner.

Kerteminde falder lige præcis ud på den forkerte sider af tre kriterier, som samlet kunne have sikret kommunen lidt over 36 millioner kroner ekstra om året i alle de år, som en ny udligningsreform kommer til at gælde.

Kerteminde er blot et af mange eksempler på yderkommuner, som enten taber eller vinder stort på et usædvanligt politisk casino i regeringens forslag til en udligningsreform.

NB-Økonomi har analyseret tallene bag fordelingen af en milliard kroner i den særlige pulje til ø- og yderkommuner. Tallene giver et billede af en model, hvor hvert enkelt kriterie er håndholdt for dels at give nogle kommuner adgang og dels for at holde andre kommuner ude.

I det spil er der nogle kommuner, som nødvendigvis bliver tilfældige ofre, simpelthen fordi deres tal oftere triller over på den forkerte farve på rouletten.

Vindere og tabere

Puljen er stik imod konventionel udligningsvisdom lavet på en måde, så der er i alt syv såkaldte 'vind eller forsvind'-kriterier.

For hvert kriterie, en kommune opfylder udover tre, får den et fast årligt tilskud i al den tid, reformen gælder, på cirka 595 kroner på indbygger.

Hvis regeringens udligningsreform kommer til at gælde i otte år, så vil en typisk yderkommune tabe eller vinde i alt cirka 200 millioner kroner afhængig af, om kommunen lige præcis opfylder et kriterie eller ej.

Der er i alt syv kriterier. På baggrund af analysen vil vi her give et kvalificeret bud på, hvorfor grænsen er sat der, hvor den er.

Andel af +70-årige:

Et kig på kriteriet for andelen af +70-årige viser klart, at regeringen ikke har ønsket, at Randers og Næstved skulle have penge fra ø- og yderkommunepuljen. Hvis grænsen havde været sat til 15,0 procent, så ville de to socialdemokratiske købstadskommuner have fået penge - med 15,5 procent er de ude.

Landdistriktgrad:

Landdistriktsgraden afspejler hvor stor en del af borgerne i en kommune, som bor i et byområde med mindre end 1.000 indbyggere.

Kriteriet er sat meget højt, og det betyder i praksis, at det kun er et antal ø-kommuner, der kan opfylde kriteriet.

Grænsedragningen viser, at Det var Morsø, Nordfyn og Thisted kommuner, som blev valgt fra, mens Langeland og Ærø blev valgt til.

Lavt antal arbejdspladser pr. 100 17-64-årige

Kriteriet for lavt antal arbejdspladser går igen fra tildelingen af §17-puljen for kommuner med vanskelige økonomiske vilkår. Den præcise opgørelse af kriteriet er ikke kendt, og regeringen har så vidt vides ikke oplyst kriterieværdierne for de enkelte kommuner i de politiske forhandlinger.

Men regeringen har offentliggjort, hvor meget hver enkelt kommune får fra puljen, ligesom alle øvrige kriterier er relativt sikre, fordi tallet enten er åbenlyst, eller fordi regeringen har offentliggjort den anvendte kriterieværdi for hver kommune.

NB-Økonomi har derfor regnet baglæns ved at identificere de kommuner, som er tæt på grænsen, hvis man bruger data fra Danmarks Statistik, og som rent logisk mangler et point i forhold til det beløb, som de har fået pr. indbygger.

Tallene tyder på, at kriteriet udregnes på en måde, så mere urbaniserede kommuner som Odense bliver straffet, mens kommuner som Hjørring, Frederikshavn, Tønder og Sønderborg lige præcis kommer med.

Randers er et åbent spørgsmål, fordi det er usikkert, om kommunen mister et afgørende point på antal arbejdspladser eller på, at kommunen lige præcis ligger en tredje decimal under kravet vedr. såkaldte gamle førtidspensionister, hvor det udløser et ekstra point at være over 0,8 procent.

Selvstændig ø-kommune med beskatningsgrundlag under 190.000 udelukker Fanø

Officielt hedder kriteriet "Ø-kommune og selvstændig kommune med beskatningsgrundlag under 190.000 kr. pr. indbygger", men reelt kunne det lige så godt have heddet "Ø-kommune og selvstændig kommune som ikke hedder Fanø."

Det skal dog bemærkes, at Fanø allerede var ude af spillet, da kommunen slet ikke kan få penge fra puljen, fordi kommunen har et beskatningsgrundlag over 190.000 kroner. Så dermed er Fanø dobbelt lukket ude, hvis forhandlingerne skulle ende med, at kriteriet for overhovedet at få penge fra puljen ryger væk.

Samtidig er det helt tydeligt, at regeringen har ønsket at få Samsø og Læsø ind i kriteriet, selvom begge kommuner har et beskatningsgrundlag relativt tæt på landsgennemsnittet.

Samtidig viser tallene også, at regeringen har droppet et ofte anvendt krav om, at der skal være tale om øer, som ikke har en fast forbindelse. Dette krav ville have udelukket Morsø og Langeland.

Beskatningsgrundlag under 178.000 kroner pr. indbygger

Kommuner med beskatningsgrundlag på under 178.000 kroner pr. indbygger får en ekstra portion støtte.

Beløbet på netop 178.000 kroner er åbenlyst lagt for at få Hjørring og Frederikshavn med i puljen, mens Sønderborg, Næstved og Ringkjøbing-Skjern bliver skåret fra.

Andel af gamle førtidspensionister over 0,7 procent

Grænsen for det særlige kriterie for såkaldt gamle førtidspensionister er åbenlyst sat til 0,7 for at tilvælge Brønderslev, Nordfyn og Hjørring. Modsat er der reelt ikke fravalgt nogen kommuner, idet næste kandidat, der ville få noget ud af kriteriet, er Faxe, der ligger helt nede på 0,57 procent.

Bemærk, at flere kommuner ikke kan genskabe regeringens tal. Social- og Indenrigsministeriet har afvist at offentliggøre datagrundlaget, og derfor har en række kommuner nu henvendt sig til ministeriet for at få en forklaring. NB-Økonomi vender tilbage til sagen, når vi ved mere.

Andel af gamle førtidspensionister over 0,8 procent

Når man ser på taberne i relation til det ekstra kriterie for andelen af gamle førtidspensionister, så er der to forhold, der springer i øjnene. Det mest politiske er, at ofrene for grænsen på 0,80 procent alle er Venstre-ledede kommuner. Fanø med en Alternativ-borgmester er ikke relevant, da kommunen ikke opfylder kriteriet for overhovedet at komme i betragtning til puljen.